Historie

Denne ejendom blev grundlagt i 1993 af den parisiske biolog Hervé Souhaut. Han bosatte sig i kommunen Arlebosc i det nordlige Ardèche, i den sydøstlige del af Frankrig, hvor han skabte det nu 5 ha store domæne. Han er gift med Beatrice og nogle af vinmarkerne kommer fra hendes side af familien. Vinene laves og lagres i kælderen under den bemærkelsesværdige og fæstningslignende stenejendom fra det 16. århundrede, der ligger ca. 20 km fra bakkeskråningerne i St. Joseph i det nordlige Rhône, hvor parret også har vinmarker, tæt ved Hermita-ge-højen. Hjemmet og familiens cave omgives af nogle af de marker, der yder druerne til produktionen, og vinbruget fremstiller vine på Marsanne, Rousanne, Viognier, Gamay, Merlot og Syrah. Hervé Souhaut anvender først og fremmest egne druer, men køber også lidt og laver i omegnen af 25.000 flasker årligt, der fordeler sig på 9 forskellige vine. Han er inspireret af Marcel Lapierre og Jules Chauvets vin-produktionsfilosofier, der sigter mod at lave naturlige, terroir-drevne vine og arbejder derfor også økologisk i markerne, men er ikke interes-seret i certifikation.

 

Vindyrkning og kælderarbejde

Jules Chauvet (1907-1989) anerkendes bredt som faderen til ideen om naturlige vine og til den senere naturvinsbevægelse. Han var en Beaujolais-negociant, vinmager og kemiker, der fra 1940’erne og frem til sin død opmuntrede vinproducenter i Beaujolais til at anvende na-turlige metoder i vinmarken og i kælderen. En naturlig tilgang i vinmarkerne handler lidt enkelt formuleret om, at vin skal fremstilles med økologisk (eller biodynamisk) dyrkede druer, uden brug af syntetiske sprøjtemidler (pesticider), kunstgødning, etc. Det skulle muliggøre, at dyrkningsstedets særlige karakter kan udtrykke sig bedre i den færdige vin, og man kan forstå tilgangen som en måde til at frembringe æg-te vins de terroir. I kælderen handler det afgørende om at fremstille vinen med de naturligt forekommende og dyrkningsstedsunikke, vilde gærstammer, der sidder på drueskindene (spontangæring), uden anvendelse af tilsætningsstoffer og uden eller med minimal anvendelse af svovl. Idealet er, at vinen skal have en ren oprindelse, pure origine, og ifølge Philippe Pacalet skulle dette være hovedanliggendet i Chau-vets arbejde.

 

Inspireret og vejledt af Jules Chauvet begyndte pioneren Marcel Lapierre i 1981 at dyrke sin jord i Morgon økologisk, og han fremstillede vin med macération semicarbonique, og, som Chauvet havde foreskrevet, med den vilde gær og uden additiver og med ingen eller kun en beskeden mængde tilsat svovl. Hervé Souhaut arbejder ud fra disse tankegange og laver i egen selvforståelse naturlige hvide og røde vine
fra Ardèche og det nordlige Rhône og tilgangen genkalder Marcel Lapierres. Til de røde anvendes hele, upressede klaser og lange mace-rationer med udgangspunkt i den klassiske Beaujolais-teknik, methode beaujolaise, der også kendes som macération semi-carbonique el-ler semicarbonisk maceration: De hele (uafstilkede) druer fyldes i gæringstankene og vægten af de øverste vil knuse 10-25% af de neder-ste druer. Det betyder, at mosten i bunden af gæringstanken spontant begynder at gære, og denne proces frigiver kuldioxid, der trænger gennem skindene på de druer, der er hele, og de begynder at gære indvendigt, og det kaldes intracellulær gæring. Processen vil til sidst få de intakte druer til at briste. Der er altså tale om to forskellige, samtidigt forløbende alkoholiske gæringsprocesser.

 

Hervé Souhaut følger grundlæggende den beskrevne tankegang. Hos Souhaut foregår gæringen ved lave temperaturer og med lang skindkontakt, uden additiver og der tilsættes ikke svovldioxid i vinifikationsfasen, og de røde har typisk et totalt sulfitindhold (SO2) på under 25 mg/liter, når de flaskeaftappes. De røde lagres typisk sur lie fines på brugte egefade, og der anvendes ingen klaringsmidler, og de filtre-res ikke. Fremstillingsmåden resulterer i bløde, smidige, frugtige og meget let drikkelige røde vine, der individueres af deres dyrkningsste-der. De tre hvide fadgæres på brugte egefade og lagres sur lie fines og flaskeaftappes med et totalt svovlindhold på under 25 mg/liter.

 

Vinmarker og fremstillede vine

Familiens vinmarker findes fortrinsvis på skråninger i dalsænkningen nær floden Doux i Ardèche – Coteaux de la vallée du Doux – og i Sa-int-Joseph i det nordlige Rhône. Der laves hvide og røde vine og bl.a. de nedenstående.

 

Domaine Romaneaux-Destézet Blanc 

Vinen fremstilles på en blanding af ca. 60% Viognier og 40% Rousanne. Hervé Souhaut satte planterne i Vallée du Doux i Arlebosc i 1993, og de står i granitholdig jord. Vinen laves med gæring og lagring på andenårs egefade, og lagringen foregår sur lie fines i ca. 8 måneder.

 

Saint-Joseph L’Etrati Blanc

Vinen fremstilles med druer fra yngre Rousanne-planter i Saint-Joseph.

 

Syrah IGP Ardèche

Vinen fremstilles med druer fra lavtydende Syrah-planter, der i gennemsnit er ca. 30 år gamle. Planterne står på skråningerne nær floden Doux – Coteaux de la vallée du Doux – og i kommunen Colombier le Vieux.

 

La Souteronne Vin de France

Vinen fremstilles med druer fra 60-80 år gamle Gamay-planter på granitholdig jord, der fordeler sig på 8 forskellige plots, og der er i alt 4 ha i kommunerne Arlebosc, Empurany og Colombier le Vieux.

 

Saint-Joseph Clos des Cessieux

Vinen blev lavet første gang i 2013. Den fremstilles af Syrah fra en meget klippe- og granitholdig parcel, der ligger bag landsbyen Saint-Je-an de Muzols. Dette lieu-dit ejes af Beatrices familie, og det blev tidligere, fra 1988, langtidsleaset ud til anden side. Planterne er sat i 1988.

 

Saint-Joseph Sainte Epine

Vinen fremstilles med druer fra mere end 100 år gamle Syrah-planter, der står i granit- og skiferholdig jord på en stejl, terrasseret skråning lige bag ved Hervè og Beatrices ejendom nær landsbyen Tourney. Plottet er berømt for at have den samme slags jord og den samme syd-vendte eksponering, der findes på Hermitage Les Bessards. Der høstes blot omkring 25 hl/ha, og der laves omkring 1500 flasker årligt.

http://romaneaux.destezet.free.fr/index.htm