DOMAINE Poisot
Historie
Denne lille familieejendom i Aloxe-Corton blev på sæt og vis grundlagt i 1902, da Marie Poisot (født Latour) arvede sin halvdel af faderens domæne, da han gik bort. Faderen hed Louis Latour (1835-1902), og Marie Poisots bror, der også, som en del forfædre, hed Louis Latour (1874-1941), arvede den anden halvdel. Broderen fortsatte sin fars virksomhed, og den kendes i dag som Maison Louis Latour, hvis offici-elle grundlæggelse regnes for 1797, men familiens første vinmarker blev erhvervet i 1731 af en Denis Latour (1675-1753). Latour-familien har altså en lang historie som vindyrkere og domæneejere. Marie Latour havde ægtet Marcel Poisot, og de fik 6 børn og blandt disse en Pierre Poisot (1900-1937). Familien havde allerede i 1902 lavet en aftale med Maison Louis Latour om, at de skulle fortsætte med at dyrke vinmarkerne, og Pierre Poisot blev chef de culture hos sin onkel og havde altså det overordnede ansvar for at dyrke og holde Maison Louis Latours vinmarker, helt frem til sin tidlige bortgang d. 31. december 1937. Pierre var blevet gift med en Yvonne Misserey, og Poisot-vinmar-kerne forblev ved hans død i hendes varetægt, og blev i 1979 fordelt mellem deres tre børn: Maurice, France og Henri.
Poisot-familiens vinmarker blev i perioden fra 1902 først dyrket i Maison Latour-regi, siden af Henri Poisot og endelig af Michel Voarick, før de blev taget tilbage af den ældste bror Maurice Poisot i 1986. Markerne var altså i denne periode udlejede eller blev dyrket en métayage, som er en organiseringsform og en slags forpagtningsaftale, hvor en dyrker påtager sig at udføre al markarbejdet for jordbesidderen, mod at få en vis andel af høstudbyttet. Maurice Poisot var selv blevet interesseret i vindyrkning, og nok til at gennemføre et kursus, og arbejde-de sammen med forskellige andre vindyrkere, der så fik en del af udbyttet. Henri Poisot solgte sin andel i 1990, bl.a. sine 0,25 ha på Ro-manée-Saint-Vivant Grand Cru, der blev erhvervet af Domaine de l’Arlot. Maurice Poisot var blevet gift med Marie Louise Piguet og de fik 5 børn, og den tredje i rækken, Rémi Poisot, forlod en karriere som officer i flåden i 2009 og tog et kursus på Lycée Viticole de Beaune og etablerede sig som vindyrker i juni 2010, og som leder af Domaine Poisot. Domaine Poisots vinmarker bestod således frem til september 2024 af de marker fra den oprindelige arv fra 1902, som havde været i France og Maurices eje, og der var blot tale om ca. 2,05 ha, der blev udtrykt i 5 vine, og heraf 2 hvide og 3 røde.
LVMH-gruppen købte i september 2024 1,3 ha vinmarksjord af Domaine Poisot: Ca. 0,5 ha på Corton-Charlemagne, ca. 0,5 ha på Roma-née-Saint-Vivant og 0,3 ha på Corton-Bressandes. De 1,3 ha kostede 15,5 mio. Euro. Rémi Poisot har selv forklaret, at familien var nødt til at opdele domænet af arvehensyn. Markstykkerne er ganske kostbare, og de franske arvebeskatningsregler, der blev indført (sammenfat-tet) af Napoleon, gjorde, at Poisot-familien ikke havde råd til at fordele jorden mellem sig, og derfor var de tvunget til at sælge. Det efter-lader Domaine Poisot med 0,75 ha vinmarker fra og med 2025. Poisot-familien fortsætter imidlertid med at have ansvar for vinmarksarbej-det på de solgte 1,3 ha.
Vindyrkning og kælderarbejde
Der praktiseres viticulture lutte raisonée, og betegnelsen den besindige kamp, henviser til, at bekæmpelse af plantesygdomme i vinmarker-ne skal være rationel og velmodereret. En netop tilstrækkelig, samvittighedsfuld sygdomsbekæmpelse står således i modsætning til, at man bare sprayer for at være på den sikre side, og ideelt set skal behandlinger og doseringer være mindre aggressive end det ses i kon-ventionel vindyrkning. Lutte raisonée er en slags ureguleret position mellem konventionel og økologisk dyrkning og kan nærme sig økolo-gisk dyrkning, hvor kobbersulfat og anvendelse af svovldioxid også er tilladt, men det er grundlæggende op til den enkelte dyrker. Domaine Poisot tager tankegangen alvorligt og er HVE-certificeret siden 2019 (Haute Valeur Environnementale), og det omfatter miljøvenlighed på 4 tematiske områder: Bevaring af biodiversitet; plantebeskyttelsesstrategier; styring af gødning og styring af vand.
Rémi Poisots udgangspunkt er, at der ikke kan laves god vin uden gode druer, og der kan ikke laves gode druer uden sunde vinplanter. På skrænterne lader han græs og vegetation vokse mellem rækkerne, bl.a. for at øge biodiversiteten og hindre erosion, og han pløjer på de nederste skråninger. Når tiden er inde, håndhøstes druerne og plukkerne selekterer i marken og uønskede druer i klaserne frasorteres. Klaserne indsamles i røde plastickassetter og bringes til vinbruget. Til de hvide vine presses druerne let og mosten samles på ståltanke, hvor den opholder sig 24 timer for at klares, og overføres siden til egefade, hvor der gæres med den naturlige, vilde gær fra skindene. Til de røde anvendes 100% afstilkning og der gæres på åbne egefade, og gæringen starter spontant efter nogle få dages koldmaceration ved 15-17 grader celsius. Gæring og maceration varer ca. 15 dage og der anvendes daglige opbrydninger af de flydende bestanddele, der ef-terfølgende overpumpes med den gærende most, for at sikre den ønskede udblødning af de sanseproducerende stoffer. De faste bestand-dele fjernes og presses og efter en smagning tilsættes den såkaldte vin de presse helt eller delvist til den fritafløbne vin. Efter naturlig kla-ring ved gravitation overføres vinen til 20-50% nye pièces bourguignonnes på 228 liter fra François Fréres, alt afhængig af cuvée og dyrk-ningssæson. Vinene lagres i 16-18 måneder sur lie fines, dvs. de døde gærceller, men efter 10 måneder, og dermed efter den malolaktiske
gæring er afsluttet, separeres vinene fra de lidt grovere bestanddele, og vinen lagres færdig sur lie fines, dvs. på de døde gærceller. Efter endt fadlagring samles vinene på ståltanke, hvor de også klares ved gravitation, og der filtreres ikke før flaskeaftapning. De hvide vine kla-res dog ind i mellem.
Vinmarker og fremstillede vine
På domænesiden er der tale om en lille artisanal produktion fra blot 2,05 ha og Rémi Poisot laver to hvide og 3 røde vine. Der laves des-uden en Aloxe-Corton Premier Cru med etiket fra Maison Poisot.
Pernand-Vergelesses
Vinen fremstilles med Chardonnay fra 0,2 ha på den øverste del af En Caradeux, der har Villages-status. Merglen her er mere kalkholdig og favoriserer Chardonnay, mens den længere nede har et større indhold af rødler. Plottet er østvendt og ligger ca. 300 moh. og planterne er sat i 2013. Vinen fremstilles på brugte fade, der har været anvendt en eller to gange tidligere. Der laves omkring 1400 flasker årligt.
Corton-Charlemagne Grand Cru
Vinen fremstilles med Chardonnay fra 0,57 ha på den øverste del af Corton-Charlemagne-skrænten. Lokaliteten er let sydøstvendt og med orientering mod landsbyen Ladoix-Serrigny, og merglen har et højt kalkindhold. Planterne er sat i 1990. Der anvendes ca. 30% nye fade, og der laves i omegnen af 2800 flasker årligt, svarende til 9-10 piéces.
Aloxe-Corton Premier Cru (Maison Poisot)
Denne vin fremstilles ikke af domæne-druer.
Pernand-Vergelesses En Caradeux Premier Cru
Vinen fremstilles med Pinot Noir fra 0,36 ha på En Caradeux, på den øvre del, men lige nedenunder Rémi Poisots Chardonnay-planter, ca. 250-300 moh. Planterne er østvendte og står i mergel, dvs. kalkholdig lerjord, der også indeholder kisel og flint, og de er omkring 45 år gamle i gennemsnit. Der laves ca. 1800 flasker årligt.
Corton Bressandes Grand Cru
Vinen fremstilles med Pinot Noir fra 0,43 ha, på den nedre del af skråningen. Omkring halvdelen af planterne er sat i 1969, og de resteren-de er sat i 1976. De er naturligt lavtydende og står sydøstvendt i stenholdig mergel. Vinen lagres på ca. 30% nye piéces, og der laves ca. 2000 flasker årligt.
Romanée-Saint-Vivant Grand Cru
Vinen fremstilles med Pinot Noir fra 0,4899 ha, og planterne er sat i 1990 og står østvendt, ca. 250 moh. og grænser direkte op til La Ro-manée-Conti. Merglen her er brunlig og har et højt lerindhold. Vinen lagres i 16-18 måneder på 30-50% nye pieces, og der laves ca. 7 fade årligt svarende til omkring 2200 flasker.
