DOMAINE Pierre & Louis Trapet

Historie

Dette domæne blev skabt af Pierre (f. 1992) og Louis Trapet (f. 1994), og de første vine er fra årgang 2020. Pierre har studeret på Busi-ness School of Economics i Dijon, mens Louis bl.a. har en BTS i vindyrkning og ønologi fra Ecole de Vins de Bourgogne i Beaune og har siden taget en eksamen fra Changins – Haute Ecole de Viticulture et Oenologie i Schweiz. Brødrene kendes fra Domaine Trapet i Gevrey-Chambertin og fra Alsace-domænet af samme navn, der har hovedsæde i Riquewihr, og for yderligere baggrund henvises der til de respek-tive tekster. Det nyetablerede domæne består foreløbig af ca. 1,78 ha vinmarker i Côte de Beaune, der tilhørte Bonnetain-familien, hvis do-mæne har hovedsæde i Auxey-Duresses. Louis Trapet blev gift med Justine Bonnetain, og markerne blev dermed erhvervet fra hendes familie, i.e. Domaine Eric Bonnetain. Det forventes at vinene er økologisk certificerede fra og med årgang 2023. Brødrenes etiketter med de karakteristiske forbundne farvecirkler, er designet af illustratoren Louise Pianetti-Voarick.

 

Vindyrkning og kælderarbejde

Som det er tilfældet med Trapet-familiens to øvrige domæner, så dyrkes markerne økologisk og biodynamisk, og der pløjes mellem ræk-kerne og efterfølgende sås engrais verts, grønne dækafgrøder/grøn gødning. Til de røde arbejdes der med uafstilkede druer om end det er karakteristisk her, at den lange hovedstilk, der går gennem klasen, fjernes. Der arbejdes med at lagre vinene på stål, egefade og cement-æg, alt afhængig af cuvée.

 

Vinmarker og fremstillede vine

Foreløbig råder brødrene over ca. 1,78 ha, fordelt på flere appellationer, som udtrykkes i 8 forskellige aftapninger, og mængderne er derfor små. Der laves foreløbig 5 hvide og 3 røde vine:

 

Hvide:

 

Bourgogne Aligoté Sous-Châtelet

Denne vin fremstilles med en selektion af druer fra 0,40 ha i Auxey-Duresses, men samme areal yder også grundmaterialet til familiens Bo-urgogne Aligoté Sous-Châtelet Macéré. Lokaliteten er nordvendt, og jorden her er kølig, og det giver en lang dyrkningssæson. De gamle planter er af biotypen Aligoté Doré (gylden), og den er typisk mere lavtydende og velanset end Aligoté Vert (Grøn). Planterne er sat i 1937, og druerne er små. Vinen laves med en direkte presning, uden maceration.

 

Bourgogne Aligoté Sous-Châtelet Macéré

Denne vin fremstilles med en selektion af druer fra en vinmark på 0,4 ha kaldet Sous-Châtelet. Den laves med inspiration fra de erfaringer man har gjort sig i Alsace, idet der her for første gang blev lavet en macereret vin på Gewurztraminer i 2018. Der arbejdes som med en rødvin, idet vinen fremstilles med omkring 2 ugers maceration og med overpumpninger af den gærende most. Vinen lagres på stål.

 

Auxey-Duresses Blanc

Denne vin fremstilles med druer fra to lieux-dits i Auxey-Duresses, nær Les Vireuils i Meursalt: Les Fosses og Les Hautés, i alt 0,32 ha. 2023’eren blev lagret på demi-muids og pièces.  

 

Meursault Les Vireuils

Planterne fra familiens 0,15 ha her er sat i 1957, og druerne modner sent. Der kan laves ca. 1000 flasker årligt, og i 2022 blev vinen lagret på en gammel 500 liters demi-muid og en ny 228 liters pièce fra den anerkendte bødker Eric Millard i Rully.

 

Saint-Romain

Domænet ejer 0,26 ha i Saint-Romain, der fordeler sig på to lieux-dits: La Périère (bemærk stavemåden), med planter sat i 1950’erne, og på Le Jarron, med planter sat i 1980’erne. Begge lokaliteter er sydøstvendte. Den alkoholiske gæring foregår på granittanke, og vinen blev i 2022 lagret på to brugte 500 liters demi-muids, og to nye pièces bourguignonnes.

 

Røde:

 

Auxey-Duresses Rouge

Denne vin fremstilles med druer fra 0,15 ha, fordelt mellem to lieux-dits: Village-delen af Les Écussaux, og dermed den nedre del af lokali-teten, og fra Creux de Tillet. 2023’eren blev lavet med næsten 100% hele klaser.

 

Pommard Les Vaumuriens

Brødrene har 0,35 ha på Les Vaumuriens. Dyrkningsstedet præges af hvidlig, mergelholdig jord og er køligt østvendt og ligger ovenover Les Rugiens. Planterne blev sat i 1985 af Louis’ svigerfar. 2023’eren blev lavet med omkring 25% hele klaser.

 

Auxey-Duresses Premier Cru Rouge

Denne vin fremstilles med druer fra planter på 0,15 ha, fordelt på to lieux-dits: Premier Cru-delen af Les Écussaux og Les Grands Champs Premier Cru. 2023’eren blev lavet med 50% hele klaser.

  

www.Domaine-trapet.fr