Historie

Denne familieejendom i Villié-Morgon blev skabt i 1909 af Michel Lapierre og hustruen Annette. Deres tredjefødte barn, Camille Lapierre (1911-1973) begyndte som 14-årig at arbejde i vinmarkerne sammen med forældrene, og da faderen gik bort i 1930, overtog han domæ-net. Camille Lapierre blev i 1941 gift med Lucienne Mathieu, og den vin han lavede blev solgt til et kooperativ, og det var først i 1958-1959 at han begyndte at aftappe vin under egen etiket, og i 1960 øgede han vinmarksarealerne til i alt 7 ha. Marcel Lapierre (17. april 1950 – 11. oktober 2010) var parrets tredje barn, men deres første søn, og han overtog domænet i 1973 og mødte sin fremtidige hustru Marie i 1980. Hun begyndte at arbejde på domænet i 1982 og var i årene fremover med til at udbrede kendskabet til vinene og området. 

 

I 1981 havde Marcel Lapierre mødt Jules Chauvet (6. august 1907 – 15. juni 1989), og det kom for alvor til at ændre vinbrugets orientering. Marcel Lapierres arbejde fik følger i vinverdenen, der rakte langt ud over Beaujolais, og han lavede sin sidste årgang i 2010, før han gik bort i oktober måned og overlod vinbruget i sikre hænder til sine børn. Marcel og Maries ældste barn, sønnen Mathieu Lapierre var blevet aktiv på domænet i 2004, og hans lillesøster Camille kom til i 2013, og de leder nu den 18 ha store ejendom. Mathieu har en gastronomisk og ønologisk baggrund og blev indført i vinbrugets praksis ved at arbejde sammen med sin far. Camille har sammen med sin bror fremstil-let vinene siden 2013, og de leder ejendommen sammen. Gamay noir à jus blanc spiller den altafgørende hovedrolle her, og denne drue-sort giver vidunderligt charmerende og frugtige vine, der antager karakter efter dyrkningsstederne. Domaine Lapierre er naturligvis blevet særlig kendt for at fremstille vine fra Morgon.

 

Vindyrkning og kælderarbejde

Jules Chauvet (6. august 1907 – 15. juni 1989) regnes i almindelighed som ophavsmanden til ideen om naturlig vin og dermed til den se-nere naturvinsbevægelse. Han var en Beaujolais-negociant, vinmager og kemiker, der fra 1940’erne og frem til sin død opmuntrede vinpro-ducenter i Beaujolais til at anvende naturlige metoder i vinmarken og i kælderen. Den naturlige tilgang i markerne handlede forenklet for-muleret om, at vin skal fremstilles med økologisk (eller biodynamisk) dyrkede druer, dvs. og det er en tilgang, hvor der ikke anvendes syn-tetiske sprøjtemidler (pesticider), kunstgødning, etc. hvilket skulle tillade, at dyrkningsstedets særlige karakter kan udtrykke sig bedre i den færdige vin, og man kan forstå produktionsfilosofien som en måde til at frembringe ægte vins de terroir. I kælderen handlede det afgørende om at fremstille vinen med de naturligt forekommende vilde gærstammer, der sidder på drueskindene (spontangæring), uden anvendelse af tilsætningsstoffer og enten uden eller med minimal anvendelse af svovl. Idealet var, at vinen skulle have en ren oprindelse, pure origine, og ifølge Philippe Pacalet skulle dette være hovedanliggendet i Chauvets arbejde. 

 

Inspireret og vejledt af Jules Chauvet begyndte Marcel Lapierre i 1981 at dyrke sin jord økologisk, og han fremstillede vin med macération semi-carbonique, med den naturlige vilde gær, uden additiver og med ingen eller kun en beskeden mængde tilsat svovl. Den særlige form for alkoholisk gæring, der teknisk kaldes macération semi-carbonique, kendes også som methode beaujolaise. Den forener i realiteten to forskellige slags alkoholisk fermentering, der er gensidigt forbundne: De uafstilkede, og hos Lapierre-vinbruget i forvejen afkølede, klaser med hele druer fyldes i trægæringskar, og vægten presser noget af saften ud af de nederste 10-30% af druerne, der så begynder at gære, spontant, igangsat af de vilde gærstammer, der sidder på skindene. Disse gærceller er unikke for hvert dyrkningssted og medformer vinens udtryk, og er derfor med til at give den et særligt terroir-præg. Den spontant igangsatte del af gæringsprocessen frigiver kuldioxid, der omgiver de øvre lag af drueklaser i gæringskarret, og kuldioxiden beskytter druer og most mod oxidation, og de upressede, hele druer be-gynder så at gære indefra, og det får dem til at briste efter et stykke tid, og det er denne såkaldte karboniske, intracellulære gæring, der skaber de karakteristiske noter af banan og friske, primærfrugtige aromaer i den færdige Beaujolais. Når vinen er gæret ud, fjernes næsten alle de faste bestanddele og herunder den grove bærme (grosses lies) fra vinen, der fyldes i egefade, hvor den lagres. Marcel Lapierres Morgon blev lavet i to versioner, en usvovlet og en let svovlet version, og vinene viste med deres rene, frie, primærfrugtige aromaer helt nye sider af ikke blot Gamay Noir à jus blanc, men også af Morgon og Beaujolais. Den beskrevne praksis følges stadig hos domænet. 

 

Marcel Lapierre blev en pioner og hans vine og filosofi var med til at give området en renæssance, bl.a. også fordi der opstod en uformel netværksorganisering af ligesindede, uafhængige producenter omkring ham, der skabte fornyet opmærksomhed om området. Hos Domai-ne Lapierre er det stadig en grundlæggende opfattelse, at vinene bliver til i et samspil mellem mennesker, jorden, klimaet og druesorten, og vinene har været certificeret økologiske gennem Ecocert siden 2004, og det anbefales, at de opbevares ved temperaturer på max 14 gra-der celsius, grundet det lave indhold af svovl. Vine med mærkningen N for Nature er sans soufre, dvs. uden tilsat svovl. Det er dog vigtigt at understrege, at vin uundgåeligt indeholder en vis mængde svovl, som er et naturligt biprodukt af selve vinifikationen.

 

Vinmarker og fremstillede vine

Beaujolais er kendt for sin tynde, sand- og granitholdige og veldrænede jord, der har en lav PH-værdi, og den antager en særlig karakter i appellationen Morgon, som er den arealmæssigt næststørste af de 10 cru’er. Navnet Morgon er en af betegnelserne for den egenartede jord her, der indeholder forvitret granit, forvitret skifer og roches bleus/blå sten. Denne jord kendes også som roches pourries, eller rådne klipper, som henviser til den nedbrudte magma, der opstod som en følge af vulkansk aktivitet i området for ca. 500 millioner år siden. Den-ne særlige jord, der varieres gennem appellationen, er med til at forme vinenes udtryk. Klimaet her er mildt, og Morgon er opdelt i 6 forskel-lige climats: Les Charmes, Les Micouds, Corcelette, Douby, Les Grands Cras og Côte de Py, og de giver hver især vinene et særpræg. Côte de Py siges at være særligt favoriseret og er en høj, der også kendes som Mont de Py, hvor indholdet af roches bleus eller blå forvi-tret granit og skifer er særligt højt og jorden er særligt mager. Vinene fra Côte de Py siges at være blandt de mest kraftfulde fra Morgon. 

 

Domaine Lapierre har jord i Beaujolais, men især i Morgon, fordelt mellem forskellige climats, se nedenfor. Vinene fra Morgon er blandt de mest lagringsværdige af cru’erne og især aromatisk er der meget at vinde ved blot en kortere henlæggelse, men udviklingspotentialet er stort. Her må man afgøre med sig selv om man foretrækker den unge primærfrugtige vin, eller den lagrede med evolution.

 

Domænet fremstiller i udgangspunktet op til 5 røde vine: Le Beaujolais fremstilles med druer fra kommunen Lanciè, der er nabokommune til Villié Morgon. Les Raisins Gaulois laves af Gamay fra unge planter. Derudover ses:

 

Morgon

Det er den klassiske aftapning fra domænet, som fremstilles af Gamay noir à jus blanc, der håndhøstes fra planter i Morgon, der i gennem-snit er 70 år gamle. Druerne kommer fra omkring 15 ha, fordelt mellem forskellige climats, og der vinificeres efter den klassiske methode beaujolaise, dvs med macération semi-carbonique, uden tilsætning af svovl og andre additiver. Den samlede macerationstid varierer fra 10-21 dage, og vinen lagres på brugte pièces med et rumindhold på 216 liter. Der aftappes to versioner: En markeret med et N for Nature, der er ufiltreret og usvovlet, og en der er ufiltreret og har en lav svovldosering. Begge vine bør opbevares køligt, ved max 14 grader celsi-us. Familien beskriver denne sanseberusende vins udtryk som værende domineret af violer, jordbær, kirsebær og en antydning af lakrids. 

 

Morgon Roche de Py Cuvée Camille

Denne vin fremstilles med Gamay fra gamle planter på en blot 1,0540 ha stor sydvestvendt parcel på Côte de Py. Der vinificeres med met-hode beaujolaise på koniske egegæringsfade med ca. 21 dages maceration, og vinen lagres i 9 måneder på brugte 216 liters pièces. Der tilsættes en lav dosis svovl i forbindelse med flaskeaftapningen. Første årgang var 2013, sammenfaldende med det år Camille Lapierre indtrådte i familie-vinbruget, men navnet Camille anerkender også Marcel Lapierres far. En forførende Morgon af stor og glædesgivende individualitet og med en struktur, der oftest falder et sted mellem de to andre.

 

Morgon Cuvée Marcel Lapierre

Vinen fremstilles i de bedste år og skabes med druer fra familiens ældste planter, der er mere end 100 år gamle og fra et samlet areal på omkring 2,5 ha. Planterne fordeler sig på to parceller på Côte de Py på henholdsvis 1,0832 ha og 0,2121 ha, og på to parceller på i alt 1,1963 ha indenfor det climat, der kaldes Douby, nær Fleurie. Årgangen angives med betegnelsen Cuvée, efterfulgt af et romertal. Vinen forener en elegant frodighed med en udtalt noblesse og vieilles vignes-karakter.

 

www.Marcel-lapierre.com