DOMAINE du Clos de Tart
Historie
Clos de Tart i Morey-Saint-Denis blev grundlagt i 1141, og navnet dækker over: Et domæne, et monopole, dvs en vinmark med kun en ejer, og et muromkranset areal på nu 7,53 ha, der fik Grand Cru-status i 1939, og derfor også over en selvstændig appellation d’origine contrô-lée (AOC). Vinmarken er enestående derved, at der siden 1141 kun har været 4 ejere, og den er historisk aldrig blev opsplittet, men er i fle-re omgange blevet udvidet. Særegent er det også, at der indenfor selve clos’et tidligere var 0,2780 ha hørende til Bonnes Mares og en 0,07 ha stor parcel Morey-Villages. og disse plots blev officielt indlemmet i Clos de Tart AOC i december 1966.
Clos de Tart er Côte d’Ors største monopole med Grand Cru status og opstod i 1141, da ordenen Chevaliers Hospitaliers de Brochon solg-te en vinmark kaldet Climat de la Forge til en nyetableret nonneorden kaldet Bernardines de l’Abbaye de Notre Dame de Tart, der ud-sprang af abbediet Tart-le-Haut. Bernardinerinderne var den første Cistercienser-nonneorden, opkaldt efter den hellige Bernard de Clairva-ux, og den repræsenterede en udløber af benediktinerordenen og blev officielt grundlagt i 1132, om end der er en lidt længere forhistorie. Climat de la Forge skiftede i forbindelse med salget navn til Clos de Tart, som den nuværende ejer angiver det, og da et clos i det histori-ske perspektiv er en muromkranset vinmark, så må der næsten have været en mur omkring marken allerede på dette tidspunkt. (Ifølge Remington Norman skiftede navnet først til Clos de Tart i 1184, og årstallet 1240 har også været set angivet andetsteds for navneskiftet). Ifølge Jasper Morris blev markarealet udvidet lidt omkring 1240, og selve den 1,2 km lange muromkransning, som blev restaureret i 2006, er, igen ifølge Morris, formentlig fra det 15. århundrede, og muren må da næsten have erstattet en tidligere. De nuværende bygninger, der ligger inden for selve clos’et, opstod i det 12.-15. århundrede, og den berømte, store gamle vinpresse, le pressoir à perroquet, der stadig kan ses her, er fra 1570, og den blev anvendt helt frem til 1924. Den nuværende kælder i to niveauer blev konstrueret i 1850, og den ræk-ker næsten 10 meter ned under jorden.
Bernardinerinderne fra Tart ejede vinmarken fra 1141-1789 og dermed frem til den franske revolution, og efter en overgangsperiode blev Clos de Tart overtaget af Marey-Monge-familien i 1791. Vinkøbmanden Henri Mommesin købte Clos de Tart på en auktion i 1932, og vine-ne blev i nyere tid, fra 1969-1996, lavet af Henri Perraud. I 1996 ansatte Mommesin-familien Sylvain Pitiot som regisseur eller teknisk di-rektør til at lede ejendommen og lave vinene. Efter en periode med mere elegante, feminine vine blev vinene under Pitiot vel nok mere mørke og strukturerede. Sylvain Pitiot lavede vinene frem til 2014, hvor man også overgik til (tilnærmet) økologisk dyrkning, og han fore-slog selv den da 39-årige Jacques Desvauges (ex-Domaine de l’Arlot) som sin afløser, og Desvauges var ansvarlig for at lave vinene i pe-rioden fra 2015-2018.
Mommesin-familien solgte i april 2018 Clos de Tart til Pinault-familien, der siden 1993 bl.a. har opkøbt en række bemærkelsesværdige vin-ejendomme under navnet Domaine Artémis, og herunder bl.a. Château Latour, Château Grillet m.fl. Pinault-familien ansatte i marts 2019 Alessandro Noli som direktør og som den ansvarlige for at lave vinene, og han lavede sin første selvstændige årgang i 2019. Alessandro Noli har en uddannelse i agronomi, vindyrkning og ønologi (Diplome National Oenologue) fra Universitetet i Firenze fra 2006 og har bl.a. arbejdet på Château Latour, og han har været teknisk direktør for Domaine Eugénie og Château Grillet. Ambitionsniveauet er højere end nogensinde, og Alessandro Noli synes at arbejde på at skabe en vin med mere finesse, mere friskhed og mindre fadpræg end tidligere, og i forhold til Desvauges høster Alessandro Noli tidligere og har reduceret andelen af nye fade til topvinen.
Vindyrkning og kælderarbejde
Vindyrkningen på Clos de Tart har været tilnærmet økologisk siden 2014, certificeret økologisk fra 2018, og biodynamisk siden 2016, og der kom en biodynamisk certifikation gennem Biodyvin i 2019. Arbejdet med underparcelleringen af clos’et, der beskrives nøjere nedenfor, er bestemmende for tilgangen i marken. Identifikationen af 12 mikro-climats har også haft konsekvenser for kælderarbejdet, og i 2019 ind-viede man et nyt cuverie, dvs. den del af kælderen, hvor gæringstankene befinder sig, og man har udskiftet de 7 tidligere stålgæringstanke med 14 koniske egegæringsfade i forskellig størrelse, der muliggør separate vinifikationer af de 12 under-zoner. Høsten fra det enkelte un-der-climat sorteres grundigt i kælderen på et sorteringsbord, og andelen af helklaser varierer, afhængig af både lokalitet og årgang. Som en hovedregel anvendes der ca. 1/3 helklaser fra hovedparten af de plots, der ligger på den nedre del af clos’et, og det begrundes med, at jorden her er mere kalkholdig, mens der arbejdes med ca. 2/3 helklaser fra majoriteten af de plots, der ligger på den øvre del af skrånin-gen, hvor andelen af mergel er højere. Man forventer at anvende ca. 55% helklaser til førstevinen Clos de Tart Grand Cru, mens der ikke anvendes eller anvendes en begrænset mængde helklaser til fremstillingen af La Forge de Tart Premier Cru, og alle druer afstilkes til den nye Morey-Saint-Denis. Al most gæres med de vilde gærstammer fra skindene og tilgangen muliggør en situationsbestemt og specifik præ-cision i forhold til de enkelte small-batch-produktioner. Malolaktisk gæring induceres udelukkende ved temperatur og starter ved omkring 20+ grader celsius, og for nogle vines vedkommende afsluttes den tidligt, allerede i december eller januar, men nogle gange helt henne i maj og juni. Vinene lagres i omkring 18 måneder på pièces bourguignonnes, de første 9 måneder batch-separat, men så foretages den en-delige assemblage, blanding og sammensætning, der giver op til tre forskellige vine, og disse vine lagres så i endnu 9 måneder på fadene.
Vinmarker og fremstillede vine
Ejendommens tre røde vine fremstilles med druer, der er dyrket indenfor clos’et. Clos de Tart har historisk været anset for at være ikke ba-re en af de fineste vinmarker i Morey-Saint-Denis, men i hele Côte d’Or. Ifølge Jules Lavalle (1820-1880), der udgav sin Histoire et statisti-que de la vigne & des grands vin de la Cote-d’Or i 1855, er Clos de Tart den fineste vinmark (Tête de Cuvée) i Morey kommune, og den omfattede dengang 6,8750 ha og blev ejet af M. Ferdinand Marey fra den berømte Marey-Monge-familie. Også hos Danguy & Aubertin (1892) blev vinmarken klassificeret som Tête de Cuvée, og Camille Rodier (1890-1963) bekræftede i sin Le Vin de Bourgogne fra 1920 La-valles oprindelige klassifikation af Clos de Tart som Tête de Cuvée. I nyere tid har Clive Coates MW udråbt Clos de La Roche og Clos de Tart til at være kommunens bedste climats.
De muromkransede 7,53 ha er placeret med Bonnes Mares på den ene side, dvs. tæt ved grænsen til Chambolle-Musigny, og med Clos des Lambrays på den anden side. Selve den bløde skrænt vender mod øst, og er måske nærmere svagt sydøstligt orienteret, og ligger fra 269-302 moh. Rækkerne går fra nord mod syd, hvilket er usædvanligt i Bourgogne, og det betyder, at planterne især eksponeres mod den kølige morgensol og siden igen mod aftensolen. Det indebærer på den ene side, at der er mindre risiko for jorderosion, men også, at alt ar-bejde må udføres manuelt, da mekanisering vanskeliggøres. Mens planternes eksponering således er relativt ensartet, så ses der store va-riationer i merglen, der bl.a. indeholder forskellige slags kalk, og forskellige forhold mellem ler og kalk.
Allerede i Mommesin-æraen, under Sylvain Pitiot, der ikke var ubekendt med at lave kort, blev vinmarken kartografisk beskrevet på dimen-sioner, der angik både jordforhold og vinplanternes alder. Arbejdet med at udvikle og detaljere det topografiske kort med jordbeskrivelser er fortsat under både Desvauges’ og Nolis’ ledelse, og der kan her henvises til vinbrugets hjemmeside. Forståelsen af clos’ets variationer har stor betydning for, hvordan vindyrkningen praktiseres. Identifikationen af 12 mikro-climats, der ikke modsvarer de parceller, der kan ses i matrikel-oversigten, har betydet, at der kan arbejdes med en helt anden zone-specifik præcision, og de 12 mikro-climats høstes, vinificeres og lagres da også separat. Planterne indenfor clos’et er omkring 60 år i gennemsnit i 2025, men nogle er omkring 100 år gamle, idet de ældste beplantninger er fra 1918. Når planter skal erstattes, sker det ved hjælp af selection massale, hvilket betyder, at man udvælger stik-linger fra egne, livskraftige planter, som man ved yder den ønskede kvalitet. Der laves nu tre røde vine på Domaine du Clos de Tart:
Morey-Saint-Denis
Denne Villages-aftapning blev introduceret i 2018, og laves med druer fra de yngste planter indenfor clos’et, der er ca. 3-5 år gamle. I 2020 blev der lavet omkring 600 flasker. I 2021 blev vinen skabt med druer fra 5% af clos’et, spredt ud over de 12 mikro-climats, idet planternes unge alder her er det afgørende. Planterne fik lov at bære blot to klaser, og vinen blev fremstillet uden helklaser og blev lagret på brugte fa-de. Produktionen er meget begrænset, fordi planterne efter få år kan indgå i fremstillingen af La Forge de Tart. I 2022 blev vinen lavet med druer fra et plot, der kaldes Cabotte, (beplantet i 2018), samt druer fra de øvrige planter, der var under 5 år gamle. 2023’eren blev lavet med druer fra parcellen Cabotte, og fra clos’ets øvrige unge planter. Alle druer blev afstilket, og vinen blev lagret på brugte egefade.
Morey-Saint-Denis La Forge de Tart Premier Cru
Vinen blev introduceret i 1990’erne (og er i hvert fald lavet i 1992 og 1996), og den fremstilles med druer fra planter, der er omkring 10-24 år gamle. La Forge de Tart blev tidligere kun lavet i udvalgte år, men er nu blevet en fast vin i porteføljen. 2021’eren blev lavet med frugt fra ca. 20% af høsten, men fra 5 forskellige plots, og der blev anvendt 20% helklaser, og vinen blev lagret på 46% nye fade. 2022’eren blev fremstillet med druer fra tilplantninger fra 1984, 1999, 2005 og 2011, og den blev lavet med ca. 25% helklasevinifikation og blev lagret på 45% ny eg. 2023’eren blev fremstillet med 25% helklasevinifikation. Druerne blev hentet fra 6 af de 12 mikroparcelleringer: Meurgers, til-plantet i 2005, Marnes Blanches, tilplantet i 2011, La Forge og Ballonges 2, som alle typisk indgår i denne vin. Dertil kommer druer fra Je-anniard, der nogle gange indgår, og Ballonges 1, der vanligvis indgår i førstevinen. Vinen blev indledningsvist lagret på 40% nye egefade, men den sidste del af fadlagringen foregik på 25% nyt træ.
Clos de Tart Grand Cru Monopole
Vinen fremstilles med druer fra planter, der er 25+ år gamle, men i gennemsnit omkring 60+ år gamle. I forhold til vinens udtryk, så er det værd at huske, at den gennem historien er blevet fortolket forskelligt. Serena Sutcliffe angav i 1980’erne, og formentlig med henvisning til Perrauds vine, at Clos de Tart typisk var tanninrig i ungdommen. Et citat fra Clive Coates MW (2008) er værd at fremhæve: ”Full-bodied but ”feminine” is how Clos-de-Tart is described. ”Une grande dame” says Bazin. I must demur. The wine is robust and tannic, with rich cherry fruit and a certain spice. Leaving Bonnes Mares to the side, it is surely the most masculine of the Morey-Saint-Denis grands crus. Since 1999 quality has been indisputably first division.” Som angivet ovenfor arbejder Alessandro Noli på at give vinen mere finesse end tidligere, og hans vine er allerede bredt velanmeldte i kommentariatet. 2019’eren blev lagret på 70% nye piéces bourguignonnes. 2020’eren blev fremstillet med 55% helklaser og lagret på 65% ny eg. 2021’eren blev lavet med 54% helklaser og lagret på 63% ny eg, mens 2022’eren blev lavet med 52% hele klaser og lagret på 60% ny eg.
