AS - Arnaud et Sophie Sirugue-Noëllat
Historie
Dette producentnavn erstatter på sæt og vis ex-Domaine Robert Sirugue og hører til i Vosne-Romanée. Den tidlige historie er ikke velbe-skrevet, men nogle brudstykker kan forsigtigt stykkes sammen. Jasper Morris, der bl.a. henviser til Jacqueline Jayer fra Jayer-familien i Vosne-Romanée, forbinder domænets tidligste udviklingshistorie til en gren af Jayer-familien, ved en Jean-François Jayer (f. 1869), som var den legendariske Henri Jayers farbror. Han blev gift med en Jeanne Marchand (1870-1953), og de fik sønnen Louis og datteren Jean-ne, der giftede sig med en Sirugue. Nogle oplysninger indicerer, at Jeanne og hendes mand sammen fik to døtre, og i 1934 en søn kaldet Robert Sirugue. Morris angiver imidlertid også, at Domaine Robert Sirugues opståen og tidlige begyndelser skal forbindes til Bissey-famili-en i Flagey-Echézeaux, og en Mademoiselle Bissey, der blev gift med en Sirugue, og at sønnen Robert Sirugue blev født ud af denne for-bindelse. Domaine Sirugues besiddelser på Grands-Echézeaux siges endvidere at stamme fra hende. Denne fremstilling er også tidligere set hos andre kilder, således, at en frøken fra Bissey-familien, måske i begyndelsen af 1920’erne, giftede sig med en mand fra Sirugue-familien, og måske en Jules Sirugue (f. 1887). Andre, og de måske mest sikre oplysninger indicerer, at Robert Sirugue blev født d. 4. janu-ar 1935, at han var den yngste af tre børn, og at han gik bort d. 17. marts 2023. Domænet siges at gå 4-5 generationer tilbage, og det kun-ne passe med, at nogle af Sirugue-familiens første vinmarker, kunne stamme fra Bissey-, eller Jayer-familierne.
Robert Sirugue videreudviklede domænet i 1960’erne og 1970’erne, hvor familiens hjem og vinbruget på adressen i Vosne-Romanée blev opført. Det tyder også på, at de første kommercielt frigivne vine måske er fra hans hånd, og der er set Grands-Echézeaux Grand Cru fra 1976 og 1978, med etiketter, der bærer hans navn. Ifølge Clive Coates drev Robert Sirugue domænet frem til 1997, hvor han lod sig pensionere, og det blev officielt overdraget til to af hans og hustruen Anne-Maries fem børn, sønnen Jean-Louis Sirugue og datteren Marie-France Wilmotte (født Sirugue). Andre og formentlig mere sikre kilder angiver, at den officielle overdragelse først skete i 2000! Jean-Louis blev gift med Catherine i 1985, og han havde det overordnede ansvar for at lave vinene frem til omkring 2015, hvor deres søn Arnaud over-tog dette ansvar. Arnaud Sirugue blev gift med Sophie Noëllat (f. 1985, ex-Domaine Michel Noëllat) i juni 2013, og deres søn Oscar blev født i 2014, mens hans bror Victor blev født i 2016.
Domaine Sirugue bestod af små 12 ha vinmarker, men ikke alle indgik i egenproduktionen. I 2016 sås fremkomsten af en ny etiket: Arnaud & Sophie Sirugue-Noëllat, og disse vine blev indledningsvist lavet med indkøbte druer. En opdeling af domænet var imidlertid undervejs, idet Marie-France-Wilmottes datter Marie-Paule Reynaud (f. 1990), ønskede at trække sin arveandel af jorden ud af det gamle domæne. Den foreløbige plan er, at domænevinene fra 2023, 2024, 2025, 2026 og 2027 bliver lavet af Arnaud Sirugue og markedsføres under nav-net Arnaud et Sophie Sirugue-Noëllat. Det betyder faktuelt, at 2022 var sidste årgang for vinene fra Domaine Robert Sirugue. Dernæst formindskes domænet angiveligt, og vinene fra den resterende del af Domaine Robert Sirugues besiddelser vil blive lavet af Arnaud og markedsført under Arnaud et Sophie Sirugue-Noëllat-navnet. Vinene fra Domaine Robert Sirugue er under Arnaud og Sophies ledelse ble-vet mere elegante og smidige i stilen, og de er velomtalte i kommentariatet.
Vindyrkning og kælderarbejde
Der arbejdes bæredygtigt i markerne og efter produktionsfilosofien lutte raisonnée, der handler om en rimelig og fornuftig anvendelse af bekæmpelsesmidler, når det anses for at være absolut nødvendigt. Denne tilgang kan fortolkes forskelligt fra dyrker til dyrker, og falder et sted mellem konventionel dyrkning og økologi, men ofte i retning af økologi, fordi det handler om at begrænse anvendelsen af sprøjtemid-ler og reducere miljøpåvirkningen. Druerne høstes i hånden, og der selekteres både i marken og i kælderen. Vinene fremstilles på termo-styrede ståltanke, og der indledes med koldmaceration. Tidligere blev der lavet vine med 100% afstilkning, men siden 2016 er Arnaud be-gyndt at anvende hele klaser, alt afhængig af lokalitet og dyrkningssæson, og nu er omkring 30% uafstilkede druer til familiens Vosne-Ro-manée ikke ualmindeligt, og til Grands-Echézeaux anvendes kun hele klaser, hvor man dog fjerner den lange tykke stilk fra den enkelte klase. Andelen af nye fade er også øget siden 2016, og der anvendes op til 30% nye fade til familiens Vosne-Romanée, 70% nye fade til vinen fra Les Petits Monts og op til 100% ny eg til vinen fra Grands-Echézeaux: Disse vine lagres typisk i omkring 18 måneder på de klassiske 228 liters pièces bourguignonnes, og vinene klares ved naturlig gravitation og filtreres ikke.
Vinmarker og fremstillede vine
Familien råder for nuværende over omkring 12 ha egne vinmarker, og der er historisk og frem til og med 2022 bl.a. set nogle af nedenstå-ende vine, mens andre er nye cuvéer, eller alternativt ny-navngivne: Som angivet ovenfor, så undergår det gamle Domaine Robert Sirugue i disse år forandringer.
Bourgogne Aligoté
Vinen fremstilles med druer fra en mark nær Flagey-Echézeaux og en nær Chambolle Musigny. Den laves fortrinsvis på stål, men får også et kort ophold på træ.
Meursault Grands Charron
Vinen fremstilles af indkøbte druer fra ca. 40 år gamle planter på det 13,82 ha store lieu-dit Les Grands Charrons. Der laves omkring to demi-muids (500-600 liter/stk) og to piéces (228 liter/stk) hvert år.
Bourgogne Rosé Passetoutgrains
Der indgår fortrinsvis Pinot Noir, men også Gamay, der dyrkes i Gilly-Lès-Cîteaux, og vinen fremstilles på ståltanke.
Bourgogne Passetoutgrains
Druerne kommer fra marker nær Vosne-Romanée og Gilly-Lès-Cîteaux, og der indgår omkring 2/3 Pinot Noir og 1/3 Gamay.
Bourgogne Rouge
Druerne kommer fra plots nær Clos de Vougeot, nær Vosne-Romanée og i Gilly-Lés-Cïteaux, nær Chambolle Musigny, og vinen lagres på brugte egefade.
Chambolle-Musigny Les Mombies
Druerne kommer fra 0,28 ha på lieu-dit Les Mombies, nær Gilly-Lès-Cîteaux. Omkring 1/3 af druerne afstilkes ikke, og vinen lagres på ca. 30% ny eg.
Gevrey-Chambertin En Champs
Vinen er fremstillet første gang i 2023 og laves af indkøbte druer. Plottet ligger nær Les Champeaux Premier Cru, og vinen laves med ca. 50% uafstilkede klaser og ca. 33% ny eg.
Ladoix Buisson
Druerne kommer fra 0,29 ha på lieu-dit Buisson, og vinen lagres på omkring 30% ny eg.
Nuits-Saint-Georges Clos du Coteau des Bois
Vinen er fremstillet første gang i 2024.
Nuits-Saint-Georges Les Herbues
Druerne kommer fra 0,26 ha på lieu-dit Les Herbues nær Vosne-Romanée, og den fremstilles med en høj andel af uafstilkede klaser og lagres på delvist ny eg.
Vosne-Romanée
Familien ejer omkring 4 ha i Vosne-Romanée (Villages), fordelt på omkring 12 plots, der bl.a. omfatter parceller på Aux Communes, La Croix Blanche, Les Jacquines, Maizières, og druerne herfra indgår typisk i familiens Vosne-Romanée-aftapning. Der laves omkring 5 fade med Vosne-Romanée Vieilles Vignes, der fremstilles med druer fra 50-60 år gamle planter, der især står på Aux Réas, Les Barreaux, Les Chalandins, Les Violettes, Murailles du Clos og Portefeuilles. Den endelige assemblage varierer, og der er introduceret to nye vine fra Vos-ne-Romanée i årgang 2023, og det har konsekvenser for denne aftapning. Der anvendes omkring 20-30% uafstilkede klaser, og vinen lag-res på omkring 30% ny eg.
Vosne-Romanée Vieilles Vignes
Druerne kommer fra de ældste planter på familiens omkring 4 ha i Vosne-Romanée (Villages), men den endelige assemblage bestemmes fra år til år. Familiens plots med 50-60+ år gamle planter står især på: Aux Réas, Les Barreaux, Les Chalandins, Les Violettes, Muraille du Clos og Portefeuilles. Druerne afstilkes delvist, og vinen lagres på omkring 30% ny eg.
Vosne-Romanée Harmonie
Denne vin er lavet første gang i 2023. Vinen erstatter den tidligere Vosne-Romanée, der også har været set som Vosne-Romanée Les Quatre Terroirs.
Vosne-Romanée Les Barreaux
Denne vin er lavet første gang i 2023 og er udskilt fra Vosne-Romanée-cuvéen. Plottet på 0,3 ha på lieu-dit Les Barreaux er østvendt, og ligger ikke langt fra Cros Parantoux og Les Petits Monts, og planterne er 50-60 år gamle. Omkring halvdelen af drueklaserne afstilkes.
Vosne-Romanée Aux Reignots Premier Cru
Sirugue-familien har ejet ca. 0,0745 ha på Aux Reignots i mange år, men en aftapning i familiens regi er lavet første gang i 2024.
Vosne-Romanée Les Petits Monts Premier Cru
Vinen fremstilles med druer fra 0,53 ha på Les Petits Monts Premier Cru. Der anvendes omkring 40-60% hel-klaser, og vinen lagres på omkring 50-70% ny eg.
Grands-Echézeaux Grand Cru
Vinen fremstilles med druer fra 0,1205 ha på Grands-Echézeaux Grand Cru. Planterne siges at være omkring 100+ år gamle. Der anven-des 100% hele klaser, og en dyrkningssæson giver omkring 2 fade, lavet af 100% ny eg.
