Symphony by Giacomo Conterno

Dette Champagne-glas er designet af Roberto Conterno og hans søn Gabriele. Roberto Conterno leder det legendariske vinbrug Giacomo Conterno i Monforte d’Alba, Barolo, og står bl.a. bag områdets mest mytiske vin: Barolo Monfortino Riserva. Gabriele Conterno er uddan-net ingeniør, og glasset blev skabt i juli 2021, i et samarbejde med den tyske glas-specialist Zwiesel Kristallglas, der blev grundlagt i 1872.

 

Efter succes’en med Sensory-glasset ønskede familien at lave et glas til Champagne og andre store mousserende vine, og Symphony blev resultatet. Det er skabt til at fremhæve karakteren af mousserende vine, der i dette glas viser sig med et stort og engagerende nærvær. Glasset er ca. 26 cm højt og vejer typisk omkring 105 gram, og kuplen har en bred base og et samlet rumindhold på ca. 525 ml. Det er et mundblæst, blyfrit krystalglas, og derfor kan vægt og mål variere.