DOMAINE La Borderie
Historie
Domaine La Borderie ligger i kommunen Bar-sur-Seine i Aube i den sydligste sektor i Champagne, der kendes som Côte des Bar, og vin-bruget blev officielt grundlagt i 2013 af søskendeparret Marie og Simon Normand. Domænet har status af Récoltant-Manipulant (RM: Dyr-ker-producent) og fremstiller, aftapper og sælger fremdeles Champagne af egne druer. Der er imidlertid en længere forhistorie, og familien har været vindyrkere gennem generationer og har langsomt udviklet domænet, der aktuelt omfatter ca. 11,5 ha vinmarker. Producent-nav-net blev valgt fordi man ikke syntes det fungerede at anvende familiens efternavn, og man foretrak i stedet La Borderie, der betyder lille gård, og navnet har en Bourgogne-reference, der passer godt med familiens filosofi og inspirationer. Marie og Simons forældre Odile og Jean-Louis drev ejendommen frem til 2013, og solgte druer til kooperativer og négociants, men den nye generation havde andre planer og er begyndt i det små, men regner med at få frigjort stadig flere vinmarker til produktion af egne vine.
Hvad angår ejendommens fysiske rammer, så er arkitektur og indretning nutidig, og det gælder også for stedets kælder, og de første 6000 flasker blev fremstillet i 2013, men der blev første gang frigivet vin fra årgang 2017, og i 2019 blev der lavet ca. 19.000 flasker. Côte des Bar er karakteriseret ved at have den samme kimmeridge-mergel, der kendes fra Chablis og Vézelay, og mergel er kalkholdig lerjord, som her er ganske rig på kalk. Ikke desto mindre er det Pinot Noir, der er mest udbredt i Côte des Bar: Aktuelle oversigter angiver tilplantninger i området med ca. 86% Pinot Noir, 10% Chardonnay og 4% Pinot Meunier, men nogle producenter, og heriblandt Domaine La Borderie har også Pinot Blanc. Klimaet i Côte des Bar (og Aube) er varmere end i det mere nordvestligt beliggende Marne, og det tenderer mod at give mere frugtødsle Champagner, men også her handler det naturligvis om producenten, de enkelte lokaliteter og dyrkningsmåder.
Vindyrkning og kælderarbejde
Tilgangen hos Domaine La Borderie er bæredygtig og tilnærmet økologisk, og der lægges vægt på at bevare og udvikle biodiversiteten i markerne, og man har to certifikationer: Haute valeur environnementale, Høj miljøværdi, der omfatter 4 temaer: Biodiversitet, plantesund-hed, gødning og håndtering af vandressourcer, mens den anden er Viticulture durable en Champagne, Bæredygtig vindyrkning i Cham-pagne, der omfatter en række bæredygtighedstemaer. Søskendeparret dyrker fortrinsvis Pinot Noir, men også Chardonnay og en smule Pi-not Blanc og Pinot Meunier, og der er i 2025 foreløbig set 7 Champagne-cuvéer og en rød og en hvid Côteaux Champenois.
Som i Bourgogne er der fokus på enkeltlokaliteter, og det sætter sig igennem i markarbejdet og i forbindelse med vinifikation, lagring og ud-trykket i de færdige vine. Vinene er præcise, tørre og elegant frugtdrevne, og Simon, der er vinmager og har erfaringer fra Bourgogne, læg-ger vægt på bevare den primære frugt i Champagnernes udtryk og på at undgå oxidation. Stilen accentueres også ved, at langt hovedpar-ten af vinene fremstilles med alkoholisk gæring på stål, mens blot 5-15% af mosten gæres på egefade. Det er også karakteristisk, at de vi-ne, der laves på stål, typisk gennemgår malolaktisk gæring, mens de fadgærede ikke gør, og anvendelse af lav dosage på domænet giver typisk Champagner, der falder indenfor Extra Brut-kategorien, hvor der kan tilsættes 0-6 gram sukker/liter.
Vinmarker og fremstillede vine
Der laves aktuelt 7 Champagner, men da produktionen år for år øges, mere jord inddrages og eksperimenter materialiseres i aftapnings-værdige Champagner, så er de følgende karakteristikker foreløbige. Bemærk, at der er mange nyttige informationer at hente på vinenes bagetiketter, der giver specifikke oplysninger om den pågældende vin, som kan variere fra årgang til årgang, lot til lot, etc.
Champagne Trois Contrées Brut Domaine La Borderie NV
Det er familiens udgangsniveau, som ikke er millesimeret. Den skabes med frugt fra en enkelt årgang, med tilsætning af omkring 15% vins de réserve. Det er en assemblage af 3 varietaler, fra 3 forskellige lokaliteter med 3 forskellige eksponeringer, og den senest frigivne er fremstillet af 70% Pinot Noir (5% vinificeret på træ); 23% Chardonnay; 7% Pinot Blanc. Den udgave, der blev baseret på vin fra druer, der blev høstet i 2018 blev tilsat 15% vins de réserve og der blev tilsat 2,5 gram dosage/liter. Vinen blev lagret ca. 20 måneder på de døde gærceller og er dégorgeret d. 23-3-2021. Det er en sart floral, subtilt frugtig, men dog stringent tør Champagne med en skøn friskhed og tekstur, som præsenterer sig med både balance og velsmag. Vinens udtryk formes især af de tre lokaliteter i Côtes de Bar og af de an-vendte druesorter, men også af, at den langt overvejende er fremstillet på ståltanke.
Champagne La Confluente Blanc de Blancs Extra Brut La Borderie Millesimé
2017: Fremstillet af 80% Chardonnay fra lokaliteten Le Devoix i Merrey Sur Arce, fra planter sat i 1983, og 20% Pinot Blanc fra lokaliteten Val Moré, fra planter sat i 1954. 5% af vinen er lavet med gæring på egetræ, resten på stål. 4,5 gram dosage/liter. Dégorgement: d. 1-7-2021. Der er lavet 1600 flasker. 2019: 12% af vinen blev lavet på egefade, og der blev tilsat 3 gram dosage/liter og lavet 2200 flasker.
Champagne Le Replat des Envieuses Pinot Meunier Brut Nature NV
Denne vin er skabt efter tilgangen: En druesort, en lokalitet og en årgang. Det er imidlertid ikke en officielt millesimeret vin, i.e. en årgangs-Champagne, dertil opfylder den ikke lagringskravene, og idealet er da også at skabe en primærfrugtdreven Champagne. Der er tale om 100% Pinot Meunier, sat på en lokalitet familien kalder Le Replat des Envieuses i 2011. Le Replat des Envieuses betyder noget i retning af De misundelige kvinders plateau. 2022 er første frigivne årgang (2900 flasker), og liqueur de tirage blev tilsat d. 12-7-2023, for at initiere andengæringen på flasken, men der er ikke tilsat dosage, og vinen er frigivet som Brut Nature og er dégorgeret d. 27-11-2024.
Champagne De quoi te mêles-tu? Blanc de Noirs Extra Brut La Borderie NV
Denne vin er skabt efter tilgangen: En druesort, en lokalitet, en årgang, og er fremstillet af 100% Pinot Noir fra en stejl nordvendt skrænt i Neuville Sur Seine i Côtes de Bar. Sætningen De quoi te mêles-tu? betyder noget i retning af: Bland dig udenom, og er familiens svar på naboernes undrende kommentarer til, at de dyrker Pinot Noir på den kølige, nordvendte og lerholdige skråning, hvor planterne er sat i 1980. Vinen opfylder ikke de officielle lagringskrav til Vintage Champagne, men druerne er som angivet fra en enkelt årgang. 2017: 85% af vinen blev fremstillet på stål, 15% på egefade. Vinen er lagret ca. 28 måneder på de døde gærceller, og der er 3 gram dosage/liter. Dégor-gement d. 30-11-2020. Der er lavet 1600 flasker.
Champagne La Douce Folie Extra Brut La Borderie NV
Vinen skabes efter filosofien: En druesort, en lokalitet og en årgang. Vinen er en rosé de maceration, der også kendes som rosé de saig-née, og den fremstilles af 100% Pinot Noir fra omkring 50 år gamle planter. Vinplanterne står på en sydvestvendt lokalitet i Merrey Sur Arce i Côtes des Bar, som familien kalder La Douce Folie, den søde galskab. Druerne kommer fra en enkelt høst, men familien foretrækker at lagre vinen sur lattes i kortere tid og frigive den tidligere end det kræves for en vintage-Champagne. Grundvinen skabes på temperatur-styrede ståltanke med ca. 48 timers maceration, og den lagres på stål på de døde gærceller, sur lattes, i 24 måneder. 4 gram dosage/liter er set, og det giver en tør Champagne med karakter og struktur.
Champagne Blanc de Noirs Val Moré Extra Brut Millesimé
Denne Champagne skabes efter filosofien: En druesort, en lokalitet og en årgang, og den fremstilles som en årgangs-Champagne. Vinen laves af 100% Pinot Noir, fra planter sat i 1998 på lokaliteten Val Moré i Bar-Sur-Seine. Omkring 95% af vinen lagres på stål, og denne an-del gennemgår malolaktisk gæring, mens de resterende 5% laves på egefade og den malolaktiske gæring blokeres. Vinen lagres i omkring 55 måneder på de døde gærceller, og antager derfor nogle af de klassiske autolysearomaer, som en del af sit udtryk. 2015’eren, 2018’eren (3 gram dosage/liter) og 2019’eren (3 gram dosage/liter) blev alle frigivet som Extra Brut, og i 2018 blev der lavet 1650 flasker, mens der fra årgang 2019 blev frigivet 2100 flasker.
www.champagne-domaine-la-borderie.fr
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
