Historie

Dette vinbrug, der også blot kendes som Domaine Matrot, har hovedsæde i Meursault. Det blev ifølge Matrot-familien grundlagt i 1835, og de fører ejendommens historie 6 generationer tilbage. Domænet drives aktuelt af Thierry og hustruen Pascale og deres to døtre Elsa og Adèle, og den yngre generation har lavet vinene siden 2016. De tidlige begyndelser henføres til en Simon Boillot (1835-1924), der var vin-mager i Meursault, og han dyrkede sin egen families og hustruens families vinmarker. Han var bedstefar til Marguerite Amoignon, der i 1904 blev gift med Joseph Matrot (1881-1963), hvorved de to familier blev forbundne. Matrot’ernes egen tidlige kendte historie begyndte med en Claude Matrot (1849-1933), der, som også hans far havde været det, var vinkøbmand med sæde på Chateau d’Evelle i Hautes-Côtes, vest for Meursault. I 1900 købte Claude Matrot marker på Les Chalumeaux i Puligny-Montrachet, Meursault-Blagny og Blagny La Pièce Sous le Bois, og disse lokaliteter er stadig at finde i domænets portefølje. Claude og hustruen fik i 1881 sønnen Joseph Matrot, der voksede op og fik erfaringer med både handel og vinproduktion. Josephs hustru Marguerite Amoignon og hendes bror Charles ejede et lille domæne i Meursault, og da Charles døde under Verdenskrigens første år i 1914, arvede Marguerite hans hus på Rue de Martray 12 i Me-ursault. Joseph og Marguerite flyttede fra Chateau d’Evelle til Rue de Martray 12 samme år, og de begyndte at videreudvikle ejendommen, og Joseph Matrot fremstillede de første domæne-aftapninger umiddelbart efter Krigens afslutning i 1918. Selv om hovedaktiviteten var vin-produktion, så var domænet den gang, som det var typisk, et polykulturelt landbrug, og frem til 1959 havde familien heste og 10 ha dedice-ret til andre afgrøder end vin, og det var først heromkring, at driften blev fokuseret på vinproduktion. Joseph og Marguerite fik sønnen Pier-re Matrot (1923-2004), der blev gift med Simone Bonin, og sammen fik de 5 børn. Pierre Matrot blev vindyrker i 1937, hvor han overtog hu-set og ledelsen af domænet, som han også begyndte at modernisere. Han erhvervede vinmarker i Meursault, Auxey-Duresses og Monthé-lie og forblev aktiv indtil sin bortgang. Af Simones og Pierres 5 børn blev det Thierry Matrot, der kom til at få en hovedrolle på domænet.

 

Thierry Matrot (f. 1955) blev ført ind i domænets praksis af sin far og har en uddannelse i vindyrkning og ønologi fra Lycée Viticole de Bea-une, og siden gjorde han business-studier i Mâcon Davayé. Han blev for alvor en del af domænet i 1976, og fik ansvaret for at lave vinene i 1983. Thierry har tidligere fortalt, at han lavede sin første årgang, uden Pierres deltagelse, i 1986. Det var også i denne periode, at Thierry og faderen introducerede lutte raisonnée-dyrkningsfilosofien, der indebærer, at doseringer og behandlinger i forbindelse med vinmarksar-bejdet holdes afmålt og til det strengt nødvendige. Familien gik desuden bort fra at anvende kunstgødning til fordel for økologiske alternati-ver. Thierry var meget bevidst om høstudbytterne, og i 1990’erne var han af den overbevisning, at det ideale udbytte for Pinot Noir var i omegnen af 35 hl/ha, mens det var 45 hl/ha for Chardonnay. Han var også af den overbevisning, at vin fortrinsvis skulle laves i marken og fremhævede på denne måde betydningen af grundmaterialets kvalitet. Han blev tidligt bevidst om, at han ikke brød sig om ny eg til sine hvide vine, og det har, med få undtagelser, været karakteristisk for domænet lige siden. Derudover indstiftede han en praksis med at indkø-re nye fade ved at anvende dem til sin Bourgogne Chardonnay og så reservere de brugte fade til de mere prestigiøse appellationer. De røde blev lavet med langt overvejende afstilkede druer og nogle få dages koldmaceration og meget lidt ny eg.

 

I begyndelsen af 1990’erne var domænet vokset til omkring 20 ha vinmarker og dets ry fortsatte med at vokse, og vinene var terroir-drevne og holdbare og blev mere og mere elegante. Historisk har der af legale/arveretmæssige grunde været anvendt forskellige producentnavne på etiketterne til nogle af domænets vine, og især Joseph Matrot og Pierre Matrot er set. Nu er producentnavnet: Thierry et Pascale Matrot imidlertid det mest anvendte, og betegnelsen har været brugt siden 2000.

 

Thierry og Pascales to døtre, Elsa og Adèle, er begge aktive på vinbruget og har begge solide vinuddannelser bag sig: Elsa har en BTS i vinvirksomhed fra Montpellier og et universitetsdiplom i vinavl og ønologi fra Universitetet i Dijon. Hun blev en del af domænet i 2008. Adè-le har en Master fra Grenoble Ecole de Management, en Mastergrad i vinvirksomhed fra Universitetet i Dijon og en uddannelse i vinavl og ønologi fra CFPPA de Beaune. De har i fællesskab overtaget ledelsen af domænet i 2016 og har siden haft det overordnede ansvar for at lave vinene siden, støttet af deres erfarne forældre. Det har betydet, at vinene har nået nye højder og deres raffinement er øget yderligere. Vinbruget er især kendt som en førende producent af vine fra Meursault og Puligny-Montrachet, men også de røde er terroir-tro og har fa-scinationskraft. Der er aktuelt omkring 22,5 ha med vinmarker, og der er mange appellationer i porteføljen, og der er historisk også blevet lavet nogle få vine, med druer, der ikke kommer fra egne marker. I de senere årgange været lavet op til 21 aftapninger årligt.

 

Vindyrkning og kælderarbejde

I familiens selvforståelse arbejder man i spændingsfeltet mellem tradition og avantgardisme, og efter en ide om, at vinene skal udtrykke de-res dyrkningssteder og afspejle de enkelte dyrkningssæsoner. Familien har et grundlæggende ønske om at arbejde på en måde, der be-skytter og bevarer jorden, til glæde for også kommende generationer. Det sætter sig igennem i vindyrkningsfilosofien, der siden 1980’erne har baseret sig på lutte raisonnée. I de senere år er tankegangen blevet trukket i en mere og mere økologisk retning, og familien understre-ger, at alle vinmarker siden 2000 har været dyrket efter lutte raisonnée-tankegangen. Der anvendes økologisk gødning og markerne pløjes. Udbytterne kontrolleres ved beskæring og reduktion i antallet af knopper, og om nødvendigt grønthøstes der tidligt og før den såkaldte veraison, hvor druerne begynder at skifte farve. Familien følger dyrkningssæsonen nøje og afstemmer deres arbejde med vinplanterne til de givne forhold. Man forsøger hvert år at finde det rigtige høsttidspunkt og at høste modne og sunde druer.

 

Få dage før høsten forberedes en pied de cuve, der er en slags gæringsstarter. Den laves laves ved, typisk en uge før høsten, at indsamle en mindre portion relevante druer, der presses, og spontangærer med den vilde gær fra drueskindene. Denne gæringsaccelerator skal så tilsættes den ønskede gæringstank, så den alkoholiske gæring her går i gang og gør det hurtigere. Man opnår altså øget kontrol med den alkoholiske gæring og giver den en tempofordel, ikke ved at tilsætte fremmede gærstammer, men ved at tilføre en aktiv population af mi-kroorganismer fra det samme dyrkningssted, som har givet de druer og den most, der er i gæringstanken. Det reducerer risikoen for en langsom, ineffektiv gæring og/eller en alkoholisk gæring, der går i stå.

 

Vinifikation og lagring afstemmes dyrkningssæsonen og den enkelte cuvèe. De grønne druer presses nænsomt i en pneumatisk presse og mosten nedkøles til 15-16 grader celsius, og der gæres typisk på egefade og vinene gennemgår alle malolaktisk gæring. Domaine Matrot er kendt for langt overvejende at lave hvide vine uden anvendelse eller med begrænset anvendelse af ny eg, og det giver dem en udtalt fi-nesse og en forunderlig transparens. Der anvendes fortrinsvis 1-5 år gamle pièces bourguignonnes til de hvide, som fadlagres sur lie fines i 11-18 måneder, men Bourgogne Blanc og Saint-Romain lagres nu på omkring 30% ny eg. De blå druer afstilkes typisk 100% og de røde vine fremstilles med 3-6 dages koldmaceration og siden med 12-18 dages maceration. I udblødningsperioden foretages der typisk 2 dagli-ge opbrydninger og overpumpninger af de faste bestanddele, og vinene fadlagres sur lie fines i omkring 15 måneder på 0-20% ny eg, med 10-20% ny eg til de to mest prestigiøse appellationer.

 

Vinmarker og fremstillede vine

Der blev tidligere set en Bourgogne Aligoté, som blev lavet med druer fra 2,04 ha. Den hvide Bourgogne Chardonnay fremstilles fortrinsvis med druer fra egne lokaliteter og typisk: Der er druer fra egne Hautes-Côtes-marker nær Meursault, fra Auxey-Duresses og fra Maranges og der indkøbes en mindre del druer. Den hvide Saint-Romain laves med druer fra en tidligere ansat, og Saint-Aubin Le Charmois Premier Cru gled ud efter årgang 2022. En Puligny-Montrachet Quintessence Premier Cru er set i årgange som f.eks. 2005, 2006, 2011, 2012, 2015, 2016 og 2017, og vinen blev lavet med druer fra La Garenne og Les Chalumeaux. En Corton-Charlemagne Grand Cru blev lavet før-ste gang i 2018.

 

Typisk frigives aktuelt følgende vine:

 

Hvide:

 

Bourgogne Chardonnay

Saint-Romain

Meursault

Meursault-Blagny Premier Cru

Meursault Charmes Premier Cru

Meursault Perrières Premier Cru

Puligny-Montrachet Les Chalumeaux Premier Cru

Puligny-Montrachet Les Combettes Premier Cru

Puligny-Montrachet La Garenne Premier Cru

Corton-Charlemagne Grand Cru

 

Røde:

 

Bourgogne Pinot Noir

Auxey-Duresses

Meursault Rouge

Maranges (frem til og med 2022 blev der lavet en Maranges Vieilles Vignes)

Monthélie

Blagny La Pièce sous le Bois Premier Cru

Maranges La Fussière Premier Cru

Volnay Santenots Premier Cru

 

www.Matrot.com