Historie

Domænets tidlige historie er ikke velbeskrevet, men det er opstået kort tid efter udbruddet af Den Franske Revolution (1789-1799), og det blev først ejet af familien Véry og siden af familien Bonneau-Véry, der senere igen blev til familien Bonneau du Martray. Udgangspunktet for domænet var vigtige vinmarker på Corton-Charlemagne i de nuværende kommuner Aloxe-Corton og Pernand-Vergelesses. Det hører dermed til domænets tidligste udviklingshistorie, at det blev en vigtig del af en anden fortælling, nemlig den, der handler om skabelsen af en Grand Cru.

 

Dette legendariske dyrkningssteds tidlige, kendte historie forbinder sig afgørende til Karl den Store (2. april 747 – 28. januar 814). Han var frankernes konge fra 768, lombardernes konge fra 774 og romersk kejser fra 800, og han forenede og underlagde sig hovedparten af vest- og central-Europa og spillede en rolle i Frankrig under navnet Charlemagne, den store Charles. Med Charlemagne så man begyndelsen til de tyske og franske statsdannelser, og han omtales ind i mellem som Europas fader. Som menneske værdsatte Charlemagne mad og vin og ejede en del vinmarker og bl.a. også en stor del af Corton-højen, der omfatter den prominente Corton-Charlemagne-del, som med sine forskellige overvejende vest- og sydvestvendte eksponeringer var favoriseret og især eftermiddags- og aftensolbeskinnet. Charlemagnes navn blev for eftertiden knyttet til lokaliteten, der er blevet anerkendt op gennem historien og endte som en officiel Grand Cru under navnet Corton-Charlemagne d. 31. juli 1937.

 

Blandt mange historier der forbinder manden og dyrkningsstedet lyder det bl.a., at det var Charlemagne, der lod Corton-højen beplante med vin, men det er formentlig en myte, og der stod givetvis Pinot Noir, da han arvede besiddelserne fra sin bedstefar. En anden historie, der går på, at dele af Corton-højen blev omlagt til dyrkning af grønne druer, for at den røde vin ikke skulle plette hans hvide skæg, er efter alt at dømme også en myte. En særlig parcel på Corton-Charlemagne har imidlertid fået en særlig plads i historien, fordi den direkte kan forbindes til Charlemagne og stadig kendes som Clos le Charlemagne. Dette Clos le Charlemagne ejede han frem til 775, hvor han done-rede det til benediktiner-abbediet Saint-Andoche de Saulieu, som en slags kompensation for, at det var blevet udplyndret og ødelagt af Sa-racenerne i 747. Clos le Charlemagne nævnes i en leasingkontrakt fra 1375, hvor vinmarken på omkring 1,5 ha stadig var i abbediets be-siddelse, og ifølge historikeren Camille Rodier, der udgav Le Vin de Bourgogne i 1920, var denne lokalitet en del af Bonneau du Martrays besiddelser, og det er den stadig.

 

Det omtalte Clos le Charlemagne var, på forskellig vis og sammen med andre besiddelser i Aloxe-Corton og Pernand-Vergelesses, i kir-kens eje i århundreder. Helt fremme i Den Franske Revolutions tidlige år blev den katolske kirkes jord imidlertid konfiskeret ved dekret af den franske stat d. 2. november 1789 og solgt på offentlige auktioner som biens nationaux, nationale goder eller nationale ejendomme. En del af disse blev erhvervet af en Francois Ray, men hurtigt gensolgt til Simon Véry, der havde grundlagt Maison Chanson i 1750. Simon Vérys datter Marie-Eugénie Véry blev i 1835 gift med landejeren Charles Bonneau du Martray, der var en efterkommer af Nicolas Rolin, grundlæggeren af Hospices de Beaune, og hun fik en medgift på omkring 24 ha vinmarker, der fortrinsvis lå i Pernand-Vergelesses, Aloxe-Corton og Volnay. Efter giftermålet antog familien formentlig navnet Bonneau-Véry, og det er i hvert fald det navn, som blev anvendt af Ju-les Lavalle (1820-1880), der udgav sin Histoire et statistique de la vigne & des grands vin de la Cote-d’Or i 1855. Ifølge Lavalle ejede famil-ien 19,7 sydvestvendte ha på Le Charlemagne i Commune de Pernant, formentlig beplantet med Chardonnay, om end Lavalle omtalte planterne som Pinot Blanc, men i hvert fald udlagt til grønne druer og produktion af hvidvin: Flere kommentatorer er af den formening, at endskønt Lavalle omtalte planterne her som Pinot Blanc, så var der reelt tale om Chardonnay. Som et kuriosum kan det nævnes, at der helt frem i 1970’erne var omkring 1 ha med Aligotè på Bonneau du Martrays Corton-Charlemagne-besiddelser. Domænet havde ifølge La-valle også andre besiddelser i Pernant, og han angiver desuden, at familien Bonneau-Véry lavede rødvin fra Le Charlemagne, og aktuelt dyrkes der stadig Pinot Noir på 1,5 ha af domænets besiddelser på Le Charlemagne i Aloxe-Corton. For at gøre sammenligningen, så om-fatter Domaine Bonneau du Martrays aktuelle besiddelser 11 sammenhængende ha vinmarker: 5 ha på Le Charlemagne i Aloxe-Corton, 4,5 ha på En Charlemagne i Pernand-Vergelesses, (dvs. i alt ca. 9,5 ha på Corton-Charlemagne Grand Cru), og endelig de 1,5 ha med Pi-not Noir på Le Charlemagne i Aloxe-Corton, der kan aftappes som Corton Grand Cru.

 

Dyrkningen af grønne druer på Corton-højen i Aloxe-Corton og Pernand-Vergelesses er måske et nyere fænomen for i Andre Julliens To-pographie de tous les vignobles connus, der blev udgivet første gang i 1816, nævnes ingen hvide, men kun røde vine, og det kunne derfor tyde på, at man først begyndte at plante grønne druer her, på et tidspunkt efter 1816, og at det for alvor var slået igennem fremme i 1855. På den anden side omtalte Bourgogne-kenderen Claude Courtépée, i sin seksbinds-udgivelse, der udkom fra 1774-1785, Corton som et fremragende climat, der tidligere havde været berømt for hvidvin, men det er uklart om han refererer et rygte eller henviser til et faktisk hi-storisk forhold.

 

Under alle omstændigheder, så blev Domaine Bonneau-Vérys besiddelser senere delt mellem parrets sønner, Paul og Marie-Eugéne. Paul spillede imidlertid sine 12 ha væk, og det blev derfor Marie-Eugéne, der førte domænet videre med sine ca. 12 ha, og da han døde i 1934, gik det i arv til hans søn Réne Bonneau du Martray (f. 1886). Han fik ikke selv arvinger, men overlod ejendommen til sin niece Alice Colon-na di Giovellina i 1969, som på et tidspunkt giftede sig med Comte Jean le Bault de la Moriniére. Det var greven og grevinden, der begynd-te at aftappe domænets første vine, og de drev ejendommen frem til 1993, og greven delte sin tid mellem Paris og ejendommen i Pernand-Vergelesses. Vinbruget var seriøst, og der blev dengang (og frem til 2023) kun lavet to vine, der begge var Grand Cru, og især den ud-søgte Corton-Charlemagne blev hurtigt anerkendt som et af de mest troværdige og storladne udtryk for lokaliteten. Jean le Bault de la Mo-riniére gjorde meget for vinmarkernes vedligeholdelse, og det omfattede bl.a. erosionsbekæmpelse, og i kælderen introducerede han tem-peraturstyret gæring. Da grevinden gik bort i 1993, flyttede parrets ældste søn, arkitekten Jean-Charles le Bault de la Moriniére, til Per-nand-Vergelesses, og han overtog ledelsen af ejendommen. Domænets regisseur/direktør, Henri Bruchon, der havde haft denne stilling si-den 1963, overlod omtrent samtidig mange opgaver til sine sønner Bernard og Jean-Pierre, der havde arbejdet med faderen gennem en del år, og det var med til at sikre vinbrugets kontinuitet. Fra 1997 og frem introducerede Jean-Charles gradvist en økologisk orientering, og de første biodynamiske forsøg fandt sted i efteråret 2004, og i 2011 var domænet fuldt biodynamisk drevet, og i 2013 fik man en Demeter-certificering.

 

Jean-Charles blev snart overbevist om, at den røde Corton ville kunne blande sig med de bedste, og han nedsatte i 1990’erne høstudbyttet og øgede både længde af maceration og fadlagring, og det løftede vinens niveau. Han perfektionerede også den aristokratiske og længe-levende Corton-Charlemagne. Det skete med udgangspunkt i en opdeling af Corton-Charlemagne-arealerne i 16 parceller, der blev dyrket, høstet og vinificeret hver for sig. Den overordnede tilgang i kælderen var, at mosten indledningsvist blev koldgæret på temperaturstyrede ståltanke ved omkring 18 grader celsius og efter 5-6 dage fortsattes gæringen på pièces bourguignonnes, hvoraf ca. 1/3 var nye. Der hav-de tidligere været anvendt Limousin-eg, men Jean-Charles kom til at foretrække eg fra Allier og Nevers, med en præference for småporet eg, der undergik en light eller medium toastning, og han arbejdede sammen med flere forskellige bødkere. Vinene gennemgik malolaktisk gæring på eg, og blev efterfølgende samlet på ståltanke, og blev lagret på pièces i omkring 16 måneder. Det gav en hvidvin med en struk-tur, som Clive Coates MW sammenlignede med den man finder i en Grand Cru Chablis, og med en mere diskret ødselhed, end den, der findes i Les Montrachets. Vinen var smuk i ungdommen, men vel nok først veludfoldet efter 10 år og med en endnu længere udvikling og et langt liv foran sig, og Jean-Charles le Bault de la Moriniére bragte den helt frem i forreste linie.

 

Som følge af en familiebeslutning blev domænet i begyndelsen af 2017 solgt til den amerikanske forretningsmand Enos Stanley Kroenke, der også er kendt som ejeren af Screaming Eagle, Jonata, The Hilt og The Paring. Teamet hos Bonneau du Martray er det samme som tid-ligere, og det handler naturligvis om kontinuitet og er også en anerkendelse af, at der historisk er blev lavet storslåede vine her.

 

Vindyrkning og kælderarbejde

Domænets 11 sammenhængende ha vinmarker ligger ca. 270-330 moh. Besiddelserne på Le Charlemagne er lidt mere sydvestvendte og derfor varmere fordi de har længere tids og mere intens soleksponering, mens besiddelserne på En Charlemagne er mere vestvendte, og derfor har de størst soleksponering senere på eftermiddagen og om aftenen. Bonneau du Martrays arealer rækker fra toppen til bunden af højen, og arealerne med Chardonnay findes på de midterste og øverste og mere kølige dele, hvor merglen er hvidere og mere stenholdig og mere rig på ler og kalk end længere nede, hvor der er varmere og merglen er rødere, og hvor de 1,5 ha med Pinot Noir dyrkes. Skræn-ten har sine steder en hældning på op til 30 grader, og jorderosion som følge af regn er en udfordring, og det betyder, at topjorden indimel-lem må hentes tilbage til den øverste del af højen igen.

 

De 11 ha dækker over en betydelig variation af jordtyper, der blev grundigt studerede og kortlagt i 1990’erne. Hos Bonneau du Martray skelner man således mellem 3 såkaldte mikroklimaer og mellem 9 forskellige jordtyper, og forskelle i højdemeter, placering på skrænten, eksponering, dræningsforhold, etc. gør, at man arbejder med præcisionsvindyrkning, der tilpasses de enkelte identificerede parceller. Den færdige Corton-Charlemagne skabes altså med udgangspunkt i denne mosaik, idet man får det bedste ud af hvert plot. De enkelte mark-stykker høstes og vinificeres separat, og vinene behandles længe individuelt i kælderen, og det fastholdes i den første fase af fadlagringen, og den endelige assemblage foretages først lidt før fadlagringen ender. De ældste Chardonnay-planter er sat i 1949, men der er også se-nere beplantninger, og planternes gennemsnitsalder var i 2016 omkring 50 år. Ejendommens 9,5 sammenhængende ha med Chardonnay på Corton-Charlemagne er udsøgte, og det tilskrives bl.a. det forhold, at der både er besiddelser på En Charlemagne og på Le Charlemag-ne, og at parcellerne fordeler sig på hele skrænten. Det betyder, at skrænten repræsenteres i sin helhed i den færdige vin.

 

I 2019 begyndte det nye ejerskab at lease 2,91 ha med Chardonnay til Domaine de la Romanée-Conti, som i realiteten dækker arealer på hele den øvre skrænt, således at DRC teoretisk set kan lave en vin, som den, der kendes fra Bonneau du Martray. Det efterlader Bonneau du Martray med 6,48 ha udlagt til Corton-Charlemagne.

 

Fabien Esthor har ansvaret for arbejdet i marken og har været chef de culture, dvs. ansvarlig for vinmarkerne, siden 2003, og Emmanuel Hautus har som kældermester eller chef du cave siden august 2011 haft ansvaret for at lave vinene. Der kan formentlig forventes nogle justeringer af praksis i de kommende år og høstudbytterne er under den nye ejer sat betragteligt ned. De høstede druer til Corton-Charle-magne knuses let før presningen, hvilket skulle give en større ekstraktion af sanseproducerende stoffer, og mosten gæres fortrinsvis på delvist nye 228 liters pièces bourguignonnes, men der eksperimenteres også med andre fadformater på bl.a. 350 liter, 500 liter og 600 liter, 320 liters cigarformede fade, sandstensamforaer, leramforaer (dolia) og cementæg. Typisk anvendes omkring 30% nye fade, men op til 60% nye fade er set (2020), og fadene kommer fra 3 forskellige bødkere. Vinene lagres sur lie fines, dvs. på de døde gærceller, og med begrænset bâtonnage, omrøring, og samles delvist efter første omstikning, efter ca. 12 måneder, og dernæst fortsættes fadlagringen igen-nem den anden vinterperiode, og den endelige samling af vinen foregår på ståltanke, hvor den hviler hen over et par måneder. Den røde blev i 2020 lagret på ca. 60% nye egefade, og der eksperimenteres med amfora og delvis helklasefermentering til vinen.

 

Vinmarker og fremstillede vine

Domaine Bonneau du Martray har historisk blot lavet to vine, der begge er Grand Cru, og der fremstilles ikke andenvine, og fade med vin, der ikke kan anvendes, fordi de ikke har den ønskede standard, kasseres. Domænet har for nyligt annonceret, at man har erhvervet nogle få ouvrées på Bâtard-Montrachet Grand Cru, og en ouvrée svarer til 0,0428 ha (1/24 del af en ha), så der er tale om et areal af en beske-den størrelse. Erhvervelsen skete i 2023.

 

Charlemagne Grand Cru, tidligere Corton-Charlemagne Grand Cru                                      

Domænets historiske hvide vin blev førhen lavet med druer fra 9,5 ha, men 2,91 ha blev leaset ud til DRC i 2019. Fra årgang 2021 er vinen omdøbt til Charlemagne Grand Cru, idet domænets positioner alle ligger på en del af de 62,94 ha, der må anvende denne betegnelse.

 

Corton Grand Cru

Vinen fremstilles med Pinot Noir fra 1,5 ha.

 

www.Bonneaudumartray.com