Domaine Berthaut-Gerbet
Historie
Domaine Berthaut-Gerbet hører til i Fixin i Côte de Nuits og er siden 2014 blevet ledet af Amélie Berthaut (f. 1988), der imidlertid lavede sin første årgang i 2013. Berthaut-familien kan dokumenterbart føre deres historie i Fixin tilbage til 1700-tallet, men mener også, at den for-mentlig rækker langt længere tilbage i tiden, og dermed længere end de 7 generationer man for nuværende kan opregne. Det menes, at det var en François Berthaut (1780-1873), der erhvervede de første vinmarker i Fixin, nær den nuværende fysiske ejendom på Rue Noisot 9 i Fixin. Domænet gik i arv til hans søn, der også hed François Berthaut (1811-1898), siden til Firmin Berthaut (1845-1920) og dernæst til Bernard Berthaut (1879-1913), der blev gift med mademoiselle Jeanne, der drev ejendommen videre, efter Bernards tidlige bortgang. De fik sønnen Guy Berthaut (1912-2009), der var Amélies farfar, og han overtog domænet i 1930, som en ganske ung mand. Guy Berthaut solgte fortrinsvis til engros-markedet, men efter krigen begyndte han selv at sælge domænets flaskeaftappede vine og kunne udvide pro-duktionen, fordi han lejede nogle marker på forpagtningsbetingelser, en métayage. Der var tale om Villages- og Premier cru-arealer i Gev-rey-Chambertin, der blev lejet af familien Mercier fra Domaine des Chezeaux, og Amélie dyrker stadig denne jord. Det var også Guy Bert-haut, der købte den nuværende fysiske ejendom på adressen, der i hvert fald går tilbage til 1693. Dette årstal figurerer ved siden af et mot-to, der er udhugget i en stenoverligger i huset: Bien faire vax miev que dir, der kan oversættes til noget i retning af “at gøre godt er bedre end at tale (om det)”.
I 1960’erne var kvaliteten af vinene så anerkendt, at familien kunne udvikle deres eksportmarkeder og sælge til USA. Guy Berthaut fik to sønner, Vincent og Denis (uddannet ønolog), der overtog ledelsen af domænet i 1974. De delte arbejdet mellem sig og købte flere Villa-ges- og Premier Cru-arealer i Fixin. Denis Berthaut giftede sig med Marie-Andrée Gerbet fra Domaine François Gerbet i Vosne-Romanée, og de fik i 1988 datteren Amélie Berthaut, der er enebarn. Brødrene drev ejendommen videre sammen, og vinene, der blev lavet som vins de garde, og blev lagret i lang tid på brugte egefade, havde et godt ry i 1990’erne, hvor familien var med til at sætte Fixin på landkortet. Vincent lod sig pensionere i 2006, og ansvaret lå nu hos Denis.
Amélie voksede op på domænet, og det hedder sig, at hun allerede som 10-årig kunne identificere propduft (TCA) i en vin. Det viste sig da også snart, at Amélie var interesseret i både vindyrkning og vinfremstilling. Efter gymnasiet begyndte hun i 2007 på ENITA de Bordeaux, École nationale supérieure des sciences agronomiques de Bordeaux, også kendt som Bordeaux Sciences Agro, hvor hun studerede i 2 år, og siden læste hun på Faculté d’Oenologie de Bordeaux, hvor hun fik sin DNO, Diplome Nationale Oenologue, i 2011. Studierne omfattede arbejdsophold på Domaine de La Tour du Bon i Bandol og Rudd Winery i Napa. Hun rejste som færdiguddannet agronomisk og ønologisk ingeniør til New Zealand, hvor hun arbejdede på det lille vinbrug The Crater Rim i Waipara på Sydøen, bl.a. for at få et andet indtryk af Pi-not Noir. Hun var hjemme på domænet til høsten i 2012, hvor hun lavede familiens Gevrey-Chambertin Lavaux-Saint-Jacques og rejste dernæst tilbage til The Crater Rim i endnu 6 måneder. Hun slog sig derefter ned på familiedomænet i 2013 med nye ideer, og hendes far overlod ansvaret til hende, og hun lavede samme år sin første, samlede årgang.
Amélie ansatte i juli 2017 sin forlovede, den meget talentfulde Nicolas Faure, som chef de culture, dvs. som ansvarlig for arbejdet i vinmar-kerne. Han er uddannet fra Lycée Viticole de Beaune, og fik sin B.T.S.A. Viticulture-Oenologie i 2008, og han har tidligere arbejdet hos DRC, Domaine Prieuré-Roch og Domaine Jean-Louis Chave, og har siden 2010 haft sit eget mikro-domæne (1 ha). Parret blev gift kort tid efter. Nicolas Faures engagement har betydet, at tilgangen hos Domaine Berthaut-Gerbet er trukket i en endnu mere økologisk retning, men der anvendes stadig kobbersulfat og svovl mod skimmel, hvis det er nødvendigt, og det er foreneligt med økologisk drift.
Hvad angår udviklingen af domænets navn, så blev Domaine Vincent et Denis Berthaut historisk til Domaine Denis Berthaut og endelig til Domaine Berthaut-Gerbet, som det første gang fremgik af etiketterne på vinene fra 2015. Fremkomsten af det nye domænenavn faldt sam-men med, at Amélies mors andel af vinmarker fra Domaine François Gerbet blev indlemmet i markporteføljen i 2015, og vinmarkerne i Fi-xin og Gevrey-Chambertin blev således suppleret med især vigtige climats i Chambolle-Musigny; Clos de Vougeot; Flagey-Échézeaux og Vosne-Romanée. Det har bragt de samlede vinmarksarealer op på 18 ha, mod de omkring 13 ha, (inklusive en fermage/en métayage) om-kring 2008. 90% af produktionen består af røde vine og af de i alt 24 vine er blot de 3 hvide.
Idealet for Amélie er set udtrykt som at lave vins de garde qui se boivent, dvs. lagringsværdige vine, der let lader sig drikke. Det kan forstås som et forsøg på at forene faderens stil med lidt mere moderne tanker om, også at lave vine med stor drikbarhed. Der er altså ikke, som det ofte tidligere blev set, tale om et enten-eller, men om et både-og. Vinene er således både klassiske og raffinerede og fremviser et betydeligt format. Allerede fra Amélies første årgang blev det klart, at noget særligt var undervejs her. Ud over det konsistent høje niveau på alle aftapninger, er det værd at fremhæve, at domænet på kort tid nærmest egenhændigt har genskabt en stor del af den respekt for de ellers lidt glemte climats og vine fra Fixin, som man finder vidnesbyrd om hos Dr. Jules Lavalle (1820-1880), der udgav sin Histoire et stati-stique de la vigne & des grands vin de la Cote-d’Or i 1855.
Vindyrkning og kælderarbejde
Arbejdet i markerne foregår effektivt økologisk, men der er ikke certifikation. Anvendelse af kobbersulfat og svovl mod skimmel holdes på et minimum, og efter omstændighederne. Denis Berthaut afstilkede alle druer, men Amélie foretrækker delvis afstilkning og har hen over årene øget andelen af uafstilkede druer til de røde vine. Der tages imidlertid altid bestik af den enkelte dyrkningssæson, det foreliggende grundmateriale og den enkelte cuvée og typisk anvendes 0-60% hele klaser. Til gæring og maceration foretrækkes cementtanke, som fa-deren også foretrak, og de er malet med farven rød-violet RAL4002, der genkalder en nuance af en vinrød farve. Kælderen er kold og angi-veligt helt ned til omkring 7 grader celsius om vinteren, og anvendelsen af svovl er beskeden. Macerationen har samme varighed som den alkoholiske gæring, og Amélie foretrækker en nænsom ekstraktion med daglige overpumpninger, men få opbrydninger af hatten, og det sker typisk 4 gange i processen, hvor de faste bestanddele forsigtigt trædes ned med fodkraft. Idealet er 0-25% ny eg, afhængig af den enkelte cuvée, men nogle mængder er så små, at også højere andele af ny eg ses. Échézeaux-aftapningen er et eksempel: Der laves ty-pisk to pièces fra 0,21 ha og valget her står altså mellem 0%, 50% eller 100% ny eg. Hjemmesiden oplyser aktuelt, at vinen lagres i 15 må-neder på 0-30% ny eg, men Amélie har i et interview fra 2018 angivet, at der typisk anvendes omkring 50% afstilkede druer og 50% ny eg til vinen. Traditionelt ses det, at de højeste andele af ny eg anvendes til de mest prestigiøse vine, men Amélie foretrækker at anvende det nye træ til cuvéer af en vis volumen, så træet lettere kan absorberes af den større mængde vin. Vinene lagres typisk i 12-15 måneder på klassiske pièces bourguignonnes (228 liter).
Vinmarker og fremstillede vine
Domænet ejer en stor del af de lokaliteter, der rådes over, men der er også leasede vinmarker. Arealopgivelser, appellationer, climats, etc. kan ses nedenfor, i forbindelse med de enkelte cuvéer.
Der fremstilles 24 vine:
Bourgogne Aligoté
100% Aligoté fra planter sat i 1955 på blot 0,05 ha i Nuits-Saint-Georges. Der gæres, gennemføres malolaktisk gæring og lagres i 12 må-neder på brugte fade.
Bourgogne Chardonnay
100% Chardonnay fra planter sat i 1981 på 0,13 ha i Flagey-Échézeaux. Alkoholisk og senere malolaktisk gæring og sidenhen lagring i 12 måneder foregår på brugte fade.
Fixin Champs de Charmes (Blanc)
100% Chardonnay fra planter sat i perioden fra 2009-2015. Det 0,5 ha store plot ligger ved siden af Les Crais, og den alluvium-prægede jord her er lettere og mere kalkholdig. Gæring starter på stål, men afsluttes på brugte fade, hvor også den malolaktiske gæring finder sted, og der lagres i 12 måneder. Der blev lavet 1200 flasker i 2017.
Bourgogne Rouge Les Prielles
100% Pinot Noir fra planter sat i 1980-1981 på et enkelt navngivet plot på 0,95 ha, der ligger i Fixins østlige del, og arealet er fladt og planterne står i dyb, kalkholdig lerjord. Der gæres på cement, og vinen lagres i 10 måneder på brugte fade.
Bourgogne Hautes Côtes de Nuits
100% Pinot Noir. Druerne kommer fra planter, der er sat i: 1970, 1972, 1976, 1980, 2017 og 2018. De står i kalk- og lerholdig jord på et 3,95 ha stort lieu-dit kaldet Au Defoi, på et plateau over Nuits-Saint-Georges og Vosne-Romanée. Efter koldmaceration spontangæres der på cementtanke med den vilde gær fra drueskindene, hvor også den malolaktiske gæring finder sted. Vinen lagres i omkring 10 måneder på brugte fade.
Côte de Nuits-Villages
100% Pinot Noir. Druerne kommer fra planter sat i 1970, og de står i sand- og kalkholdig lerjord, på en 0,45 ha stor parcel i Brochon, tæt ved Fixin. Efter koldmaceration spontangæres der med de vilde gærstammer på cementtanke, hvor den malolaktiske gæring også finder sted. Vinen lagres i omkring 10 måneder og typisk på 10% ny eg.
Fixin Rouge
Vinen fremstilles med Pinot Noir fra i alt 2,50 ha, der fordeler sig på de følgende lieux-dits: Clos de Fixey, Clos du Village, Aux prés, La Sorgentière og La Vionne. Planterne er sat i 1947, 1961, 1963, 1972 og 1984. Vinen lagres ca. 12 måneder på brugte piéces.
Fixin En Combe Roy
Vinen laves med Pinot Noir fra 0,37 ha på lieu-dit En Combe Roy, hvor planterne er sat i 1961. Den lagres ca. 15 måneder på 30% ny eg.
Fixin Les Clos
Vinen fremstilles med Pinot Noir fra 1,3 ha på lieu-dit Les Clos, hvor planterne er sat i 1933, 1954, 1979 og 2005. Den lagres typisk ca. 15 måneder på 20% nye egefade.
Fixin Les Crais
Vinen fremstilles med Pinot Noir fra 1,3 ha på lieu-dit Les Crais, hvor planterne er sat i 1946, 1960, 1976, 1982, 1988 og 2002. Vinen lag-res typisk 12 måneder på 20% ny eg.
Gevrey-Chambertin
Vinen fremstilles med Pinot Noir fra 0,52 ha, der fordeler sig på 2 lieux-dits: Les Crais og Burie Sol, hvor planterne er sat i 1959, 1960 og 1979. Den lagres ca. 15 måneder på 15% ny eg.
Gevrey-Chambertin Clos des Chezeaux
Vinen fremstilles med Pinot Noir fra 0,42 ha på lieu-dit Clos des Chezeaux, hvor planterne er sat i 1983. Den lagres ca. 15 måneder på 20% ny eg.
Gevrey-Chambertin Combe du Dessus
Denne vin fremstilles med Pinot Noir fra 0,5 ha på lieu-dit Combe du Dessus, hvor planterne er sat i 1929, 1941 og 1985. Vinen lagres ca. 15 måneder på 20% ny eg.
Vosne-Romanée
Vinen laves med Pinot Noir fra 2 ha fordelt på lieux-dits: Aux Réas og Rivière Sol, hvor planterne er sat i 1929, 1939, 1949, 1955, 1960 og 1964. Den lagres ca. 12 måneder på 20% ny eg.
Vosne-Romanée Aux Réas
Vinen fremstilles med Pinot Noir fra 1,3 ha på lieu-dit Aux Réas, hvor planterne er sat i 1960 og 1964. Den lagres ca. 12 måneder på 20% ny eg.
Chambolle-Musigny Les Plantes Premier Cru
Denne vin laves med Pinot Noir fra 0,25 ha på Les Plantes Premier Cru, hvor planterne er sat i 1950 og 1987. Den lagres ca. 15 måneder på 20% ny eg.
Fixin Les Arvelets Premier Cru
Vinen fremstilles med Pinot Noir fra 0,70 ha på Les Arvelets Premier Cru, hvor planterne er sat i 1956, 1976, 1983 og 2016. Den lagres ca. 15 måneder på 30% ny eg.
Fixin Les Hervelets Premier Cru
Denne vin laves med Pinot Noir fra 0,25 ha på Les Hervelets Premier Cru, hvor planterne er sat i 1983 og 2016. Vinen lagres ca. 15 må-neder på brugte egefade.
Gevrey-Chambertin Lavaux-Saint-Jacques Premier Cru
Vinen laves med Pinot Noir fra 0,13 ha på Lavaux St. Jacques Premier Cru, hvor planterne er sat i 1956, 1976, 1983 og 2016. Den lagres ca. 15 måneder på brugte egefade.
Gevrey-Chambertin Les Cazetiers Premier Cru
Vinen fremstilles med Pinot Noir fra 0,21 ha på Les Cazetiers Premier Cru, hvor planterne er sat i 1944, 1983 og 1986. Den lagres ca. 15 måneder på 30% ny eg.
Vosne-Romanée Les Petits Monts Premier Cru
Vinen laves med Pinot Noir fra 0,48 ha på Les Petits Monts Premier Cru, hvor planterne er sat i 1934, 1964, 2004 og 2008. Vinen lagres ca. 15 måneder på 30% ny eg.
Vosne-Romanée Les Suchots Premier Cru
Vinen fremstilles med Pinot Noir fra 0,21 ha på Les Suchots Premier Cru, hvor planterne er sat i 1950. Den lagres ca. 15 måneder på 30% ny eg.
Clos Vougeot Grand Cru
Denne vin fremstilles med Pinot Noir fra 0,31 ha på Clos Vougeot Grand Cru, hvor planterne er sat i 1956. Den lagres ca. 15 måneder på 30% ny eg.
Échézeaux Grand Cru
Vinen laves med Pinot Noir fra 0,21 ha på Échézeaux Grand Cru, hvor planterne blev sat i 1934. Den lagres ca. 15 måneder på 0-30% ny eg.
